En lektion i ydmyghed…

Jeg står på det, der føles som kanten af verden.

Klipperne er skarpe, vinden hård, og Nordatlanten banker kontinuerligt og ubarmhjertigt mod kanten. Jeg tænker på de mennesker, der har levet her for mange år siden. Hvordan har de kunnet det?

Lavaengene gør alt ufremkommeligt. Det tager mig en time at gå få hundrede meter. Stort set intet kan gro her, og selv om havet i princippet er et stort spisekammer, har det til alle tider på disse kanter også været en lumsk og farlig modspiller.

londrangar

Jeg er lillebitte her, og ydmygheden sniger sig ind på mig.

Jeg tænker på mit sidste indlæg om at vælge selv, og tænker på mit himmelråbende mangel på perspektiv. Ganske vist vælger jeg selv de små ting, arbejdsopgaver, hvordan jeg bruger min tid og så videre. Men langt det meste har jeg intet at skulle have sagt omkring.

Det er så tydeligt her på kanten af verden.

Jeg er født priviligeret. På et heldigt sted, på et heldigt tidspunkt. Jeg har hverken risikeret sult, kuldedød eller vulkanudbrud. Jeg har gået i skole, fået en uddannelse. Mad er noget, vi køber, og der er så meget af det, at vi har mere, end vi kan spise. Jeg har overlevet svære graviditeter, sygdomsforløb og alle mine børn er overlevet på grund af adgangen til lægehjælp. Jeg havde ikke klaret den her.

Jeg har meget at være taknemmelig for. Meget, som jeg ikke selv har valgt, men hvor jeg bare har været usandsynligt heldig. Jeg er et lille bitte skib på livets store hav, og det er nemt at komme til at bilde sig selv ind, at man er en dygtig sejler, når man i virkeligheden bare har været heldig med vejret.

Det minder de smukke basalt formationer ved Lóndrangar mig om. Jeg er ydmyg og taknemmelig – også for lektionen.

Enkelt lifehack – jeg vælger selv!

Jeg tror ikke, at der findes en hurtig vej eller en enkel opskrift på det gode liv.

Gid der gjorde, kan jeg tage mig i at tænke, når meningsløsheden ånder mig i nakken, modvinden blæser ubarmhjertigt og lidt for meget virker uoverkommeligt og svært.

Frugtræerne blomstrer - og jeg vælger selv

Men så alligevel. For lige der, når det er allersværest, skal jeg huske mig selv på, at jeg er faldet i en fælde. En fælde, der klapper umærkeligt bag mig, og som jeg kun kender alt for godt, men som jeg derfor også kender vejen ud af.

Jeg ved ikke, hvor den kommer fra, fælden, men jeg bærer den med mig i verden, og med jævne mellemrum falder umærkeligt og dybt ned i den.

Fælden er, at jeg tror, jeg skal alt muligt.

Fælden er, at jeg føler mig fanget af alt det, som jeg tror, jeg skal.

Fælden er, at jeg får lidt ondt af mig selv over alt det, som jeg tror, jeg skal. Deadlines, der presser. Arbejdsopgaver, der er komplekse. Krav om effektivitet og hurtighed, når alt i mig skriger på langsomhed og eftertænksomhed.

Frugtræerne blomstrer - og jeg vælger selv

Jeg vælger selv…

Måske kender du også den fælde? Eller måske er det mest min egen?

Under alle omstændigheder vil jeg gerne dele vejen ud af den. For det er en fælde. Tanken om alt det, som jeg skal, er ikke sand. Langt det meste af det, som presser mig, er noget, som jeg aktivt selv har valgt, og hvor jeg jo bare kunne vælge anderledes.

Og når jeg i mine tanker skifter perspektivet fra “Jeg skal...” til “Jeg vælger…” er det som om de indre tektoniske plader flytter sig. Pludseligt mærker jeg energi fremfor opgivenhed. Pludseligt mærker jeg, at jeg er på vej til at tage magten tilbage, fremfor at lægge ansvaret fra mig.

For at komme ud af fælden, skal jeg i en periode være bevidst om mine tanker. Jeg skal bevidst og systematisk udskifte “Jeg skal...”, “Jeg bør...” og “Jeg må…” (indsæt selv sammenbidte tænder og et lidende udtryk i blikket) med “Jeg vælger…“.

For der er det vigtige med valg, at man kan sige nej. Det er ok, at sige nej. Det glemmer jeg, når jeg tror, jeg skal, jeg bør og jeg må.

Jeg skal jo ret beset ikke overholde den deadline, men jeg vælger at gøre det, fordi den artikel som jeg er ved at skrive faktisk giver mening for mig, og fordi den indeholder tanker, som jeg gerne vil dele med verden. Jeg kunne vælge anderledes. Jeg kunne vælge et arbejdsliv uden skriveopgaver, uden skrivemuligheder, men det har jeg ikke gjort. Jeg har valgt lige præcist dette liv.

Jeg kan vælge at insistere på langsommelighed. Jeg kan vælge at tage det hele i mit tempo og nå, det jeg så når. Jeg kan vælge at sige nej, når jeg bliver spurgt til arbejdsopgaver, som jeg ikke har tid til. Jeg kan vælge at passe på mig selv, før alt muligt andet.

Hver eneste dag har jeg chancen for at vælge og vælge om. Og jeg har derfor med jævne mellemrum brug for at minde mig selv om, at min verden er, som den er, fordi jeg med de vilkår jeg nu er givet, har valgt at gøre præcist, som jeg har gjort.

Måske trækker det op til at vælge om, men indtil da har jeg valgt netop dette.

Sort sol – lyset vender tilbage og stærene flokkes

Der har været stille på bloggen. Vinterstille.

Men nu er lyset vendt tilbage, og med lyset lysten, livet og energien.

stære sort sol tøndermarsken nationalpark vadehavet

stære sort sol tøndermarsken nationalpark vadehavet

stære sort sol tøndermarsken nationalpark vadehavet

Noget af det mest fantastiske ved at bo i Norden, hvor årstiderne skifter, er at få lov til at mærke, hvordan verden ligesom vågner på ny hvert eneste forår. Hvordan alt det grønne fortrænger mørket, og fuglenes stemmer indtager lydbilledet i naturen.

Jeg elsker det. Det er umuligt ikke at blive smittet af vitaliteten. Og forventningen om de lune lyse måneder, der ligger foran os blæser vinterstøvet af sjælen. Det er forår.

Endeligt!

Foråret har mange tegn. Et af de tegn, som jeg sætter særlig pris på og har nydt til fulde i påskeferien er de store stæreflokke, der samler sig ved solnedgang. Sort sol.

Det er en gåde, hvordan de koordinerer deres færden, og magisk hvordan de i den fælles indsats mod rovfuglene danner de mest fantastiske formationer i luften, før de går samlet til ro i sivene.

Men først samles de i trætoppene. Her sidder de så tæt, at man næsten tror det umuligt.

stære sort sol tøndermarsken nationalpark vadehavet

stære sort sol tøndermarsken nationalpark vadehavet

Og når de samlet letter, ser det næsten ud som om træet går i opløsning.

stære sort sol tøndermarsken nationalpark vadehavet

stære sort sol tøndermarsken nationalpark vadehavet

stære sort sol tøndermarsken nationalpark vadehavet

stære sort sol tøndermarsken nationalpark vadehavet

stære sort sol tøndermarsken nationalpark vadehavet

Det er så fascinerende. Se her, filmet med håndholdt mobil i gråvejr:

Men snyd ikke dig selv. Tag selv ud at se det. Stærene optræder igen i aften. :-)

Hurtig og nem adventskrans med materialer fra haven

I morgen skal det første lys i årets adventskrans tændes, og julen nærmer sig.

Måske har du endnu ikke fået din adventskrans i hus, og så vil jeg gerne vise dig, hvor nemt, hurtigt og billigt det kan gøres.

Vores adventskrans vinder ingen blomsterbinder-priser. Den er bundet løst, hurtigt og mildest talt uprofessionelt, til gengæld er den helt vores egen.

Den består i al sin enkelhed af en gammel halmkrans viklet med buksbom og lidt lærkegrene fra haven. Det eneste, som jeg har været ude at købe var lysene.

Vær ikke bange, selv om du ingen erfaring har med at binde kranse. Både buksbom og lærk (og for den sags skyld gran, enebær og fyr) er dækkende og tilgivende. Det må gerne stritte lidt, og lidt uensartethed i bindingen øger kun charmen.

adventskrans diy

En gang imellem har det sin fordel at være langsom. Vi har i flere år talt om at fælde det store, skæve lærketræ i haven. Det er mildest talt ikke kønt, og det stjæler både lys og næring fra æbletræerne. Lige i dag tænker jeg dog, at det var fint, vi ikke nåede det.

adventskrans diy

Når jeg henter materialerne til min adventskrans og julens andre dekorationer i haven eller i skoven, får jeg så meget mere end selve materialerne. I dag har jeg nydt godt af lyset, der hjælper mig mod vinterens tungsind, ligeledes har jeg fået duftene af jord, træ og mørk november skov. Jeg har fået lidt motion på den bløde skovsti, og jeg har taget årstiden ind.

Alt sammen hjælper mig til at kunne glæde mig til jul.

adventskrans diy

DSC_7053

Og hvis du nu bare ikke gider binde en adventskrans, så stil 4 lys på et fad og nyd turen i naturen i stedet. Der er afsindigt smukt i verden lige nu.

Jeg håber, at du får den dejligste første søndag i advent. Jeg er i hvert fald klar nu. :-)

5 gode grunde til at droppe Black Friday

Black Friday er ud over det hele i disse dage. På Facebook, i din postkasse, i tv, radio og på bussen, som du kører bagefter på vej til arbejde. Spar 20, 30, 40%. Køb 3 betal for 2. Vi har åbent hele dagen og natten med. Køb, køb, køb!

Men vent nu lige et øjeblik. Vi bringer dig 5 gode grunde til, at du skal droppe Black Friday, selv om du i virkeligheden kun behøver én. Og den ene er så simpel:

1. Du har allerede nok

Når du bor i Danmark og derfor læser dette indlæg, der er skrevet på dansk, er det langt mest sandsynligt, at du i virkeligheden har alt for meget, end at du har for lidt. Du vil derfor sikkert blive mere lykkelig af at smide noget ud, end du vil af at købe mere.

Men i fald at du alligevel har brug for flere gode grunde, får du dem her:

2. At eje flere ting gør dig ikke gladere

Du kan stille dig selv spørgsmålet: Hvornår var jeg gladest i mit liv? Var det da du ejede mest? Højest sandsynligt var det ikke det, men hvis det alligevel var, kan du jo stille dig selv spørgsmålet, om du var mest glad på det tidspunkt, fordi du ejede mest, eller om der var andre faktorer, der i højere grad påvirkede dit glædesniveau? Personligt har det, der gør mig gladest meget lidt med materielle ting at gøre. Det handler i stedet om mennesker, kærlighed, varme, tillid og intimitet.

3. At bruge tid på at købe ting på Black Friday berøver dig tid fra det, som i virkeligheden er vigtigt for dig. 

Din tid er værdifuld. Ingen af os ved, hvor længe vi har, og derfor skal vi bruge vores tid klogt. En australsk sygeplejerske indsamlede fortrydelser fra døende patienter. Ingen fortrød at være gået glip af Black Friday. I stedet fortrød de blandt andet, at de havde brugt for meget tid på deres arbejde, at de havde manglet mod og at de ikke havde holdt kontakt med deres venner. Brug derfor tiden fredag på noget, som du ikke vil fortryde.

4. At bevæge sig ind i menneskemylderet øger dit stressniveau

Black Friday er manglende parkeringspladser. Folk over det hele. Mennesker der støder ind i dig fra dine blinde vinkler og uendelige køer. Alt sammen noget, der øger dit stressniveau og ikke gør dig godt.

Hvis du i stedet gerne vil sænke dit stressniveau viser forskning, at det gøres effektivt ved at bevæge sig væk fra byen og ud i naturen i stedet. Så måske er din tid bedre brugt fredag på en tur i skoven med en du holder af i hånden?

5. Uhæmmet, uovervejet og unødvendigt forbrug skader vores klode

Det koster resurser at producere ting. Det koster også resurser at transportere dem, reklamere for dem osv. Jo mere vi genanvender de ting, der allerede er produceret og derfor allerede har belastet miljøet, jo færre nye ting har vi brug for. Det er derfor smartere miljømæssigt at genanvende end at købe nyt.

Under alle omstændigheder ønsker vi dig den bedste fredag i morgen. Måske vi ses i skoven?

Frosne bøgeblade i vinterskoven

Spor i landskabet – sporene ved Lyngbygaard Ådal

Kender du ‘Spor i landskabet‘? Spor i Landskabet er vandrestier, der giver alle interesserede mulighed for at opleve sider af den danske natur, som ellers ikke er tilgængelig for offentligheden. I dag udforskede vi dele af et par spor, der ligger i vores nærområde – nemlig sporene i Lyngbygaard Ådal.

Sporene i Lyngbygaard ådalSkoven var faldet til ro ovenpå nattens storm, der også havde blæst tåge og skyer væk. Jeg var heldig at få både min mor og min yngste med på turen.

Sporene i Lyngbygaard ådal

Sporene i Lyngbygaard ådal

Vi sluttede af med varm kakao i fugletårnet med udsigt til den ny sø og træstien ved Lyngbygaard å.

Sporene i Lyngbygaard Ådal

Sporene i Lyngbygaard Ådal

Sporene i Lyngbygaard Ådal

Nu er vi glade, trætte og møgbeskidte. Vi har givet de værste kakaorester noget pletfjerner og plantet os selv foran brændeovnen med et uldtæppe.

Hold nu op, en smuk efterårssøndag! <3

Sank – spis af naturens køkkenhave

Vi har været så heldige at få fingrene i Sank – Spis Af Naturens Køkkenhave, der udkom her i sommer.

Bogen er en hardback med ikke mindre end 248 sider ekstrem brugbar information og inspiration, hvis du som os kan lide at udnytte naturens resurser også i dit køkken.

Sank - boganmeldelse på mereafdetgode.dk

Sank er inddelt i 3 dele: Spiselig flora, samspil med naturen og opskrifter. Her foruden indeholder den information om, hvad det vil sige at sanke og hvor og hvordan man må sanke i Danmark.

Opdelingen er logisk og lettilgængelig og suppleres af et fyldigt index bagerst, så det eksempelvis er nemt at slå hasselnødder op og finde opskriften på hasselnøddekaramel, når man tilfældigvis lige er heldig at have fået hasselnødder i kurven.

Sank - boganmeldelse på mereafdetgode.dk

Høsten herover er nu bare hentet lige udenfor min hoveddør, hvor vi pt. vader i nødder og æbler, der inciterende hvisker “lav en æblekage”, hver gang vi går ud eller ind af huset.

Vi er ikke lavet af sten. Så vi spiser æblekager i alle afskygninger til vi er tæt på at revne. Efteråret er gavmildt, smukt, og høsten er særdeles lækker.

Sank - boganmeldelse på mereafdetgode.dk

Nå, tilbage til Sank, som jeg er begejstret for. Den stiller nemlig lige præcist den viden til rådighed, som jeg mangler, når jeg står i skoven eller ved stranden og tænker “Er det ikke…?” og “Er der ikke noget med, at den kan spises?”

Informationen er præcis, bogen er rigt illustreret, og ud for de planter, der har ikke spiselige forvekslingsmuligheder, er disse tydeligt beskrevet.

Jeg slapper med andre ord af med at have denne bog med på skovturen, fordi den gør mig i stand til at vurdere for og imod og komme hjem med kurven fyldt med helt friske, vilde og skønne råvarer.

Sank - boganmeldelse på mereafdetgode.dkHertil fortæller den mig også, hvordan jeg skal høste for at gøre det skånsomt, så jeg ikke risikerer at gøre skade på naturen.

Så alt i alt er det bare en dejlig bog, for natur- og madelskere som jeg, der måske lige mangler noget viden for at kunne slå sig rigtigt løs og udnytte råvarerne i mit nærområde. Jeg giver den mine bedste anbefalinger, for mit eksemplar har allerede gjort mig glad, og med tiden skal det nok blive slidt op. :-)

Frisk luft i efterårsskoven

Solen skinner, og luften er klar, som kun luften i oktober kan være det. Der er smukt derude, og hvis du går en tur i skoven, finder du muligvis ikke svampe, som du kan spise (vi fik kun en lille håndfuld rørhatte med hjem – obs: det er IKKE dem, der er på billederne), men du er garanteret en god oplevelse alligevel.

Se selv. Der er smukt i krible-krableland, og det er nemt at forestille sig, at nisser og trolde trives her og bare lige gemmer sig, når vi kommer trampende med vores store støvler på.

DSC_6491

DSC_6494

PS. Hvis du går i skoven, så husk en lille skål. Der er brombærsæson netop nu. :-)

Om at tage sine store børn med på jagt

Ofte har jeg mine børn med mig på jagt. De vil gerne, og det er jeg meget taknemmelig for. Det er så dejligt at dele jagtoplevelser med dem, og se hvordan de lærer alt det, der hører sig til at færdes i naturen og gå på jagt.

Den 16. maj tog min store pige med, da bukkejagten gik ind. Hun havde sit kamera med og fik fine billeder af rådyr.

I sommerferien deltog jeg og min knægt i en vildtskydning i Hevring skydeterræn. Jeg skød 60 skud, og jeg fik trænet de værste aftræksfejl væk. Sidst på dagen deltog vi en “Bjørneprøve”, hvor vi skulle skyde 10 skud af på tre forskellige afstande. Sidste skydning var to skud som skulle afgives på under fire sekunder på 20 meter og med krav om træfning i det sorte figur. Herunder ser du min søn Esben, der klarer udfordringen.

I går aftes tog jeg igen af sted med Esben. Vi tog på andetræk i et moseområde i en udtørret del af Randers Fjord. Der var mange gråænder og enkelte krikænder. På andetræk har jægeren lov til at skyde en time efter solnedgang og der plejer at være mange fugle i luften. Som du kan se af billedet herunder, havde vi held.

Andejagt

Som noget nyt for mig, prøvede jeg at fjerne fjer og dun på ænderne ved at bruge bivoks. Jeg lærte det af en ven, der også er jæger, og han ydede kyndig supervision. Det gav et superfint resultat.

Jeg lover at vende tilbage med et indlæg om at bruge bivoks til at fjerne fjer og dun på fjerkræ, fordi man får et så meget bedre resultat end ved at skolde og plukke på klassisk maner.

Ænder