Category: Drikke

Morgenjuice a la mereafdetgode.dk

Morgenjuice hjælper på det meste, selv blæsende morgener i sommerlandet. Solstrålerne rammer kun i strejf, og ærligt talt går tankerne mere i retning af brændeovn og uldsokker end badetøj og strandleg.

Jeg bliver derfor nødt til at anbefale, at indtage en solid omgang nypressede, friske solstrejf. Denne juice er min absolutte sommer-morgen-yndlings-juice. Den sparker med sin syrlighed hjernen i gang, og lakridsnoten fra fennikel får uundgåeligt humøret til at stige flere grader. Det er kort sagt bare en god start på dagen.Mere af det gode - morgenjuice med æble, gulerod, fennikel og citron

Jeg presser den i min slowjuicer og opskriften er ca.

4-6 æbler

4-6 gulerødder

1/2 fennikel

1/4 – 1 citron alt efter størrelse

I dag gnaskede jeg et skud bronzefennikel til. Det fungerede fint, om end det ser mere sjovt end elegant ud, heldigvis må man gerne ligne en halvtosset havegnasker (også) i sin ferie. Prøv selv, man bliver glad i låget af et glas friskpresset morgenjuice. 😉

Mere af det gode - morgenjuice med æble, gulerod, fennikel og citron