Category: Mad med god tid

Sank – spis af naturens køkkenhave

Vi har været så heldige at få fingrene i Sank – Spis Af Naturens Køkkenhave, der udkom her i sommer.

Bogen er en hardback med ikke mindre end 248 sider ekstrem brugbar information og inspiration, hvis du som os kan lide at udnytte naturens resurser også i dit køkken.

Sank - boganmeldelse på mereafdetgode.dk

Sank er inddelt i 3 dele: Spiselig flora, samspil med naturen og opskrifter. Her foruden indeholder den information om, hvad det vil sige at sanke og hvor og hvordan man må sanke i Danmark.

Opdelingen er logisk og lettilgængelig og suppleres af et fyldigt index bagerst, så det eksempelvis er nemt at slå hasselnødder op og finde opskriften på hasselnøddekaramel, når man tilfældigvis lige er heldig at have fået hasselnødder i kurven.

Sank - boganmeldelse på mereafdetgode.dk

Høsten herover er nu bare hentet lige udenfor min hoveddør, hvor vi pt. vader i nødder og æbler, der inciterende hvisker “lav en æblekage”, hver gang vi går ud eller ind af huset.

Vi er ikke lavet af sten. Så vi spiser æblekager i alle afskygninger til vi er tæt på at revne. Efteråret er gavmildt, smukt, og høsten er særdeles lækker.

Sank - boganmeldelse på mereafdetgode.dk

Nå, tilbage til Sank, som jeg er begejstret for. Den stiller nemlig lige præcist den viden til rådighed, som jeg mangler, når jeg står i skoven eller ved stranden og tænker “Er det ikke…?” og “Er der ikke noget med, at den kan spises?”

Informationen er præcis, bogen er rigt illustreret, og ud for de planter, der har ikke spiselige forvekslingsmuligheder, er disse tydeligt beskrevet.

Jeg slapper med andre ord af med at have denne bog med på skovturen, fordi den gør mig i stand til at vurdere for og imod og komme hjem med kurven fyldt med helt friske, vilde og skønne råvarer.

Sank - boganmeldelse på mereafdetgode.dkHertil fortæller den mig også, hvordan jeg skal høste for at gøre det skånsomt, så jeg ikke risikerer at gøre skade på naturen.

Så alt i alt er det bare en dejlig bog, for natur- og madelskere som jeg, der måske lige mangler noget viden for at kunne slå sig rigtigt løs og udnytte råvarerne i mit nærområde. Jeg giver den mine bedste anbefalinger, for mit eksemplar har allerede gjort mig glad, og med tiden skal det nok blive slidt op. 🙂

Du kan købe Sank – Spis Af Naturens Køkkenhave ved at følge linket her.

__________________

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Invitation til et eksperiment – kringle på en pind

Her i familien er vi svært glade for kager på pind over bål. Vi ved godt, at det er en smånørdet niche indenfor madlavning, men det er en niche der, NÅR det lykkes, bringer stor glæde. 😉

Kringle på en pind ala mereafdetgode.dk

Efter vores kanelsnurrer på pind, der er blevet en slags nyklassiker herhjemme (og i parantes bemærket burde jeg måske opdatere opskriften), har særligt én kage voldt os udfordringer.

Vi vil så gerne have Sarah Skarums kringle til at fungere som “Sno-kringle”. Og vi har lavet utallige lækre, men alligevel ikke helt vellykkede eksperimenter. Ved det sidste eksperiment, kom vi dog tættere på en nogensinde.

Seneste eksperiment foretog vi en dejlig sommeraften ved LouisenlundEndelave, hvor hele familien var samlet for at fejre min mors 60 års fødselsdag. Det var en af den slags aftener, hvor man tænker, at alt kan lade sig gøre.

Kringle på en pind ala mereafdetgode.dk

Der er umiddelbart to store udfordringer omkring sno-kringler.

Første udfordring er dejen. Den oprindelige dej indeholder for meget fedtstof til, at det er muligt at lave den over bål. Smør smelter, når det bliver varmt, og så slipper sno-kringlen simpelthen pinden. Derfor skal du bruge langt mindre fedtstof i gærdejen, hvis du vil lave den på en pind.

Og vi ved det, fordi vi skuffede har set vores skønne, bløde, fede sno-kringler opgive grebet om pinden og forsvinde ned mellem gløderne i bålet.

Kringle på en pind ala mereafdetgode.dk

Den anden udfordring er remoncen. Hvordan får man remoncen til at blive i kringlen på pinden. Her er problemet igen, at remoncen bliver flydende i varmen.

Vi forsøgte os med en teknik. hvor vi rullede en lang rektangel, som vi lagde remoncen på. Så lukkede vi den som en lang pølse med remonce-fyld, og snoede derefter pølsen om pinden.

Kringle på en pind ala mereafdetgode.dk

Kringle på en pind ala mereafdetgode.dk

Kringle på en pind ala mereafdetgode.dkVi synes ikke helt, at vi er i mål, og derfor vil vi gerne invitere dig med i eksperimentet. Måske har du lige den ide, der skal til for at få det til at lykkes 100%?

Og hvis ikke, er du velkommen til bare at bruge vores tips herover, for som billederne viser, lykkes det faktisk rimeligt med lidt snilde og tålmodighed. Vi havde den skønneste aften, og der kom godbidder ud af vores ihærdige forsøg på at lave sno-kringler. 😉

 

Morgenjuice a la mereafdetgode.dk

Morgenjuice hjælper på det meste, selv blæsende morgener i sommerlandet. Solstrålerne rammer kun i strejf, og ærligt talt går tankerne mere i retning af brændeovn og uldsokker end badetøj og strandleg.

Jeg bliver derfor nødt til at anbefale, at indtage en solid omgang nypressede, friske solstrejf. Denne juice er min absolutte sommer-morgen-yndlings-juice. Den sparker med sin syrlighed hjernen i gang, og lakridsnoten fra fennikel får uundgåeligt humøret til at stige flere grader. Det er kort sagt bare en god start på dagen.Mere af det gode - morgenjuice med æble, gulerod, fennikel og citron

Jeg presser den i min slowjuicer og opskriften er ca.

4-6 æbler

4-6 gulerødder

1/2 fennikel

1/4 – 1 citron alt efter størrelse

I dag gnaskede jeg et skud bronzefennikel til. Det fungerede fint, om end det ser mere sjovt end elegant ud, heldigvis må man gerne ligne en halvtosset havegnasker (også) i sin ferie. Prøv selv, man bliver glad i låget af et glas friskpresset morgenjuice. 😉

Mere af det gode - morgenjuice med æble, gulerod, fennikel og citron

 

Dyrekølle sous vide – det er luksus på højt plan

Dyrekølle af den saftigste, fineste, lækreste og mest luksuriøse slags. Jeg siger det lige, hvis du er vegetar eller har det svært med kød i store, saftige, skønne mængder, så surf straks videre. Dette indlæg er svulmende meaty på den skamløse måde!

På grund af, hvad der bedst kan betegnes som en blanding af afsindigt held og en jægers gavmildhed, landede den lækreste dyrekølle hjemme i mit køkken. Der findes måske ikke større luksus, end at få lov til at lave mad af et dyr, som man ved har levet lykkeligt og frit, indtil det en tidlig morgen uden varsel faldt for en jægers skud. Det er rigtig mad, er det!

Jeg vidste straks, at jeg måtte forsøge mig med en sous vide tilberedning.

Sous vide er en tilberedningsmetode, hvor man først vakuumpakker sin mad, hvorefter man varmer det i et vandbad, hvor man med stor præcision kan styre temperaturen.

Det er en meget skånsom tilberedning, hvor stort set al væske bliver inde i dine kødstykker. Og det er også på mange måder en idiotsikker tilberedning, for når du én gang har fundet ud af, hvor lang tid og ved hvilken temperatur du bedst kan lide dit kød, så kan du gentage successen i det uendelige, fordi du har fuld kontrol.

Anyway, det var min første gang med dyrekølle, og der er nogle særlige udfordringer forbundet med netop dette stykke kød.

For det første skal du have det udbenet. Det lykkedes for mig ved at have denne video kørende på repeat ved siden af mig på køkkenbordet. Jeg delte nu ikke min dyrekølle i tre, som på videoen, men lod den fortsat hænge sammen i et stort stykke.

Da jeg havde udbenet køllen, rullede jeg lidt frisk timian og rosmarin samt salt og peber ind i midten, inden jeg viklede den med bacon og snørrede sammen. Jeg var lidt forsigtig med krydringen, da den lange tilberedningstid samt lave tilberedningstemperatur i sous viden giver fuld valuta for krydderierne. Næste gang er jeg knap så forsigtig – det ville vildtsmagen sagtens kunne bære.

Dyrekølle - sous vide

Ingen kommentarer til snøreteknikken. Den virkede, gjorde den. 😉

Jeg brugte to pakker bacon, og det synes jeg var passende. Ingen grund til at spare på fedtet her. Køllen er mager og har godt af både svinefedtet, saltet og røgsmagen.

DSC_4843

Herefter blev dejligheden vakuumpakket og straks efter puttet i vandbad.

DSC_4846

En udfordring ved sous vide tilberedning af dyrekølle er, at hvis den får for lang tid, kan smagen blive leveragtig og træls. Jeg gav den 5 timer ved 58 grader, og i mine øjne var den perfekt.

DSC_4851

Efter vandbadet brunede jeg den på panden, og så var vi klar til at teste.

DSC_4856

Jeg kan lide dyrekød rosa, men bestemt ikke blodigt. Vores resultat var i al beskedenhed præcist, som vi bedst kan lide det. Meget, meget lækkert.

DSC_4857

Dyrk din egen peberrod

Peberrod er megastærkt, superlækkert og nemt at dyrke selv.

Købt peberrod koster ikke ret meget, men det smager heller ikke af ret meget. Til gengæld er hjemmedyrket og nyopgravet peberrod stærkt som bare fanden.

Peberrødderne vokser lige nu, så hvis du har brug for denne vilde krydderurt i din have, så er det nu du skal flytte den. Jeg har plantet peberrod ud mange steder, på solfyldte steder, i sandjord ved sommerhuset, i skygge i skoven, og de kommer fint alle steder.

IMG_2371

Jeg anbefaler derfor at flytte peberroden nu og høste den fra august og til frosten umuliggør opgravningen.

Den hjemmedyrkede peberrod er kraftig og intens i smagen. Mulighederne er mange, men jeg bruger mest peberroden, som krydderurt oven på Pariserbøf eller til torsk.

IMG_2372

Hvis du allerede har peberrod i haven, er det nu, at de skal tyndes ud. Derfor er det et oplagt tidspunkt at dele de peberrod, der allerede findes i verden. Få en aflægger af dine forældre, naboer eller en kollega.

 

Frisk luft, jagt og efterafgrøder

Nu har vi fået nok juleand, flæskesteg, vanilje kranse, marcipankonfekt. Vi får brug for at bevæge os, se dyr i det fri, at få frisk luft i hovedet.

Vi tager på jagt. Jeg foretrækker at skyde råvildt med riffel, først og fremmest fordi sandsynligheden for anskydning er lav. Desuden har jeg mulighed for at være mere selektiv i, hvilke dyr jeg vil tage ud af flokken afhængigt af, hvordan bestanden har udviklet sig. Vi ser mange dyr, før den rigtige mulighed kommer.

jan 035

Landmænd er pålagt at så efterafgrøder umiddelbart efter høsten i en del af deres marker. Disse grøder opsamler kvælstof, som ellers risikerer at blive udvasket.

Vi har erfaret, at mange rådyr søger mod disse marker, så efterafgrøder er både godt for miljøet og vildtet. Jagt er også regulering og tilpasning af bestanden, det er en mulighed for at få unikke råvarer i fryseren. Det bedste for os den dag var at komme ud i det fri, at få frisk luft i hovedet!

Der findes forskellige efterafgrøder, gul sennep, græsser, i dette tilfælde olieræddiker. Disse rodfrugter, som ligner en mellemting mellem radisser og jordskokker, smager mest som jordskokker.

jan 034

Oksefilet, langtidsstegt – eller hvordan du får det lækreste stykke kød med minimal arbejdsindsats

Her dagen før nytårsaften er det vel på sin plads med en opskrift på langtidstegt oksefilet. Hvis du følger mine anvisninger, lover jeg dig, at du kan få din oksefilet helt perfekt med en meget begrænset arbejdsindsats.

Det handler om at give tid, laaaaang tid ved lave grader, så varmen når at fordele sig i kødet. På den måde får du nemlig den farve og struktur, som du ønsker hele vejen gennem kødet – og ikke bare i kernen af stegen.

Langtidsstegt oksefilet Stegen herunder blev hurtigt brunet af på en hed pande, og derefter sat i ovnen om formiddagen ved 70 grader. Et stegetermometer blev plantet dybt i dens midte (hvis du ikke vil have stegetermometer-hul i alle dine skiver kød, så sæt det ind fra siden af stegen ;-)).

Ovne er som bekendt forskellige fx. varmer min ovn derhjemme mere, end jeg indstiller den til, mens min ovn i Fristedet varmer mindre. Derfor navigerer jeg efter et stegetermometer, som jeg har tillid til, uanset hvor jeg laver mad.

Anyway, jeg stiller stegen i ovnen og holder løbende øje med temperaturen. Jeg ved, hvornår jeg gerne vil spise, og jeg sigter efter en temperatur på 57 grader, som anbefalet af Max fra kvalimad.dk. I løbet af dagen justerer jeg så ovnens temperatur, hvis jeg kan se, at temperaturen i stegen stiger for hurtigt eller for langsomt. Når stegen når de 57 grader skruer jeg ovnen ned på 60 grader, indtil jeg er klar til at servere.

En langtidsstegt steg har egentligt ikke brug for at hvile, men hvis du har brug for ovnen til at lave noget tilbehør, kan den sagtens hvile i en times tid pakket godt ind, så den kan holde varmen.

Tilbehør til langtidsstegt oksefilet

Fordele ved at langtidsstege din oksefilet:

  • at det er nemt at ramme præcist den farve for kødet, som du bedst kan lide (fordi temperaturen kun stiger langsomt, har du tid til at reagere)
  • ingen kedelig grå kant på kødet
  • mørt kød
  • minimalt saftspild – en langtidsstegt steg bløder stort set ikke
  • god tid til at drikke et glas vin, kysse børnene/manden/naboen/katten og fokusere på tilbehøret – stegen passer jo sig selv.

Langtidsstegt oksefilet

God fornøjelse – og rigtigt godt nytår!