Category: Madfotografi

Invitation til et eksperiment – kringle på en pind

Her i familien er vi svært glade for kager på pind over bål. Vi ved godt, at det er en smånørdet niche indenfor madlavning, men det er en niche der, NÅR det lykkes, bringer stor glæde. 😉

Kringle på en pind ala mereafdetgode.dk

Efter vores kanelsnurrer på pind, der er blevet en slags nyklassiker herhjemme (og i parantes bemærket burde jeg måske opdatere opskriften), har særligt én kage voldt os udfordringer.

Vi vil så gerne have Sarah Skarums kringle til at fungere som “Sno-kringle”. Og vi har lavet utallige lækre, men alligevel ikke helt vellykkede eksperimenter. Ved det sidste eksperiment, kom vi dog tættere på en nogensinde.

Seneste eksperiment foretog vi en dejlig sommeraften ved LouisenlundEndelave, hvor hele familien var samlet for at fejre min mors 60 års fødselsdag. Det var en af den slags aftener, hvor man tænker, at alt kan lade sig gøre.

Kringle på en pind ala mereafdetgode.dk

Der er umiddelbart to store udfordringer omkring sno-kringler.

Første udfordring er dejen. Den oprindelige dej indeholder for meget fedtstof til, at det er muligt at lave den over bål. Smør smelter, når det bliver varmt, og så slipper sno-kringlen simpelthen pinden. Derfor skal du bruge langt mindre fedtstof i gærdejen, hvis du vil lave den på en pind.

Og vi ved det, fordi vi skuffede har set vores skønne, bløde, fede sno-kringler opgive grebet om pinden og forsvinde ned mellem gløderne i bålet.

Kringle på en pind ala mereafdetgode.dk

Den anden udfordring er remoncen. Hvordan får man remoncen til at blive i kringlen på pinden. Her er problemet igen, at remoncen bliver flydende i varmen.

Vi forsøgte os med en teknik. hvor vi rullede en lang rektangel, som vi lagde remoncen på. Så lukkede vi den som en lang pølse med remonce-fyld, og snoede derefter pølsen om pinden.

Kringle på en pind ala mereafdetgode.dk

Kringle på en pind ala mereafdetgode.dk

Kringle på en pind ala mereafdetgode.dkVi synes ikke helt, at vi er i mål, og derfor vil vi gerne invitere dig med i eksperimentet. Måske har du lige den ide, der skal til for at få det til at lykkes 100%?

Og hvis ikke, er du velkommen til bare at bruge vores tips herover, for som billederne viser, lykkes det faktisk rimeligt med lidt snilde og tålmodighed. Vi havde den skønneste aften, og der kom godbidder ud af vores ihærdige forsøg på at lave sno-kringler. 😉

 

Det burde handle om mad – om at tage backup af sine billeder

Dette indlæg burde handle om mad.

Siden mit sidste indlæg har jeg nemlig lært at lave afsindigt lækre nepalesiske mojos, jeg har pimpet tehyggen herhjemme sammen med min yngste og spist mere end en omgang af den fuldfede og ligeså lækre vaniljefromage med lakridsmandler.

Jeg har også taget billeder af det hele. Lækre billeder! – og mistet dem igen, da harddisken med vores fotos gik i stykker.

Heldigvis tager vi jævnligt og rimeligt ofte backup, så tabet er begrænset til omkring 100 fotos, hvoraf ovennævnte er imellem. Det er godt – ellers havde jeg været grædefærdig på nuværende tidspunkt.

Derfor vil jeg gerne sende en kærlig hilsen til alle med ordene “Tag backup NU!” – og så har vi jo heldigvis stadigt mobilbillederne.

Herunder er det Ellens anbefaling af Mette Blomsterbergs vaniljefromage. Du finder opskriften her.

foto

Om madfotokursus og om at have meget at lære…

Som jeg skrev før mit kursus i madfoto, glædede jeg mig helt vildt til at skulle af sted. Og lad mig sige det med det samme, mine forventninger blev indfriet til fulde… og så lidt til. Jeg anbefaler gerne Fru Knips´ kurser til alle, der gerne vil arbejde videre med madfotografi.

For Fru Knips aka Pia Enghild er en inspirerende og tålmodig lærer. Vi var kun få kursister i hendes usigeligt lækre fotostudie, så der var både tid og rum til fordybelse. Vi startede samlet, hvor vi blandt mange andre ting lærte om lysets kvalitet og retning og betydningen for både former og farver – derefter var der tid til at fordybe sig både på egen hånd og med Pias kyndige hjælp.

Herunder ser du lidt hurtige Insta-shots fra dagen.

madfoto

Jeg var særligt interesseret i at udforske kunsten at fotografere i kunstigt lys. Smukke fotos er det, der bærer min motivation til at blogge, og når lyset mangler i vinterhalvåret her på den nordlige halvkugle, kan jeg se, at det går ud over mine fotos og dermed også mine blogs. Det er jeg ærgerlig over.

Jeg ville derfor rigtigt gerne lære, hvordan jeg tager fotos, som jeg kan holde ud at se på og vise frem for verden, når det naturlige lys svigter. Det er svært, synes jeg.

Og det synes jeg fortsat. Men nu ved jeg en hel masse om, hvordan jeg kan arbejde med det, og når jeg får købt mig en fotolampe, kommer jeg til at eksperimentere meget mere med netop det.

Gennem hele dagen strøede Pia rundhåndet ud af sin viden og tips og tricks. Vi legede med hendes alsidige regi, komposition osv. Herunder ser du mine billeder af en (indrømmet rimeligt kedelig) pastaret. Alle taget i lyset fra et nordvendt vindue sidst på dagen.

mad

Det er samme opstilling. På billede to er tilføjet lidt grønt på toppen af pastaen, og på billede tre yderligere en gaffel på kanten af tallerknen. Det er små tilretninger, men de gør en forskel synes jeg. Hvad synes du?

Anyway, jeg gik glad og træt hjem fra mit kursus. Jeg har det, som da jeg havde fået mit kørekort. Jeg har lært en hel masse, men jeg er også pinligt bevidst om, at det kommer til at tage en masse øvelse at bringe min nye viden i spil.

Jeg glæder mig så meget til at lege mere med mad og kamera!

DSC_8920