Category: Naturens materialer

Hurtig og nem adventskrans med materialer fra haven

I morgen skal det første lys i årets adventskrans tændes, og julen nærmer sig.

Måske har du endnu ikke fået din adventskrans i hus, og så vil jeg gerne vise dig, hvor nemt, hurtigt og billigt det kan gøres.

Vores adventskrans vinder ingen blomsterbinder-priser. Den er bundet løst, hurtigt og mildest talt uprofessionelt, til gengæld er den helt vores egen.

Den består i al sin enkelhed af en gammel halmkrans viklet med buksbom og lidt lærkegrene fra haven. Det eneste, som jeg har været ude at købe var lysene.

Vær ikke bange, selv om du ingen erfaring har med at binde kranse. Både buksbom og lærk (og for den sags skyld gran, enebær og fyr) er dækkende og tilgivende. Det må gerne stritte lidt, og lidt uensartethed i bindingen øger kun charmen.

adventskrans diy

En gang imellem har det sin fordel at være langsom. Vi har i flere år talt om at fælde det store, skæve lærketræ i haven. Det er mildest talt ikke kønt, og det stjæler både lys og næring fra æbletræerne. Lige i dag tænker jeg dog, at det var fint, vi ikke nåede det.

adventskrans diy

Når jeg henter materialerne til min adventskrans og julens andre dekorationer i haven eller i skoven, får jeg så meget mere end selve materialerne. I dag har jeg nydt godt af lyset, der hjælper mig mod vinterens tungsind, ligeledes har jeg fået duftene af jord, træ og mørk november skov. Jeg har fået lidt motion på den bløde skovsti, og jeg har taget årstiden ind.

Alt sammen hjælper mig til at kunne glæde mig til jul.

adventskrans diy

DSC_7053

Og hvis du nu bare ikke gider binde en adventskrans, så stil 4 lys på et fad og nyd turen i naturen i stedet. Der er afsindigt smukt i verden lige nu.

Jeg håber, at du får den dejligste første søndag i advent. Jeg er i hvert fald klar nu. 🙂

Langsomt, smukt og håndfarvet garn

Jeg bliver nødt til at komme med en anbefaling for egen regning. Den kommer af et rent hjerte fra en, der har hede drømme om plantefarvning (og fåreavl, karter, rokker og alt det andet, alt, alt for lækre og alt, alt for tidskrævende, der hører til garnfremstillingens ædle kunst).

Anyway, virkeligheden er, at jeg ikke er hjemmespindende fårehyrde, og så er det unægteligt smart, at man faktisk kan købe det lækreste garn i de smukkeste nuancer og indfarvet af de sødeste damer.

Jeg besøgte [g]uld-pigernes bod til weekendens ‘Strik i Todbjerg’, og jeg kan ikke anbefale deres garner nok. Køb det, køb det for søren!

Jeg besøgte dem i deres bugnende bod med ren lækkerhed, boblende farvebad, stor håndværksmæssig kunnen og viden og sidst men ikke mindst klædelige blå fingre.

Louise viser farvemagi

(Jeg havde ikke mit kamera med, og funktionaliteten er styrtdykket i min telefon, efter at jeg tabte den i en vandpyt, så jeg siger bare… garnet er endnu lækrere i virkeligheden!)

IMG_0454

Uldgarn fra [g]uld

Louise og Anne håndfarver alt deres garn selv ved hjælp af naturens materialer. De opnår de skønne og intense farver ved overfarvninger og kombinationer af farvninger. De kan deres ældgamle håndværk, de to.

Jeg faldt (ret typisk for mig) for en kombination af brændte og blålige farver.

IMG_0415

Anyway, tak til Anette D. for en skøn, skøn dag arrangeret med stor kærlighed til lækkert garn og dygtigt håndværk, og tak Anne og Louise for at gribe lejligheden give mig og de andre garnglade damer mulighed for at gramse på jeres fine fibre – jeg har beundret dem længe på sikker afstand her på den anden side af skærmen.

Enkle mandalas på sten – eller hvordan man sænker pulsen med lidt prikterapi

Forleden gik jeg tur på stenkysten ved Gjerrild Klint. Det er et sted, hvor det er svært at gå uden at komme til at tage bare en lille smule af de mange, mange, mange sten med hjem.

Stenene på Gjerrild Strand er slebet runde og fine af havet, og det gør dem fløjlsbløde at røre ved. De passer lige ned i lommen.

I dag lå de så herhjemme og kiggede på mig. De bad næsten om en lille prik, så det fik de. Og så en mere og en mere.

DSC_3777

Det var nærmest meditativt. Jeg glemte tiden og fandt en ny sten at prikke, da jeg var færdig med den første. Det blev efterhånden til en del prikker.

DSC_3778

De pensler jeg havde, var rigeligt grove. Finere pensler havde givet et finere resultat.

DSC_3756

Jeg brugte almindelig akrylmaling. Den billige fra Søstrene Grene, og jeg brugte kun 2 farver + en hvid og blandede mig til resten. Hvis mine børn havde været hjemme, havde vi nok skullet have gang i lidt flere farver.

DSC_3780

I morgen finder vi vist farverne frem igen, så kan ungerne få lov til at være med, for jeg har lidt flere sten, og det er hyggeligt at sidde sammen og prikke. 🙂

Naturoplevelser

Nemme, smukke påskeæg farvet med rødkål

Herhjemme er det en påsketradition at puste og farve påskeæg, som vi derefter bruger til at pynte påskebordet med. Nu vil jeg fortælle, hvordan vi gør, og måske har du lyst til at prøve eller måske dele, hvordan I gør hjemme ved jer?

Oh, at puste æg.

Alt afhænger af, hvor store huller, du får prikket i enderne af dit æg, men selv med store huller, kan du jo risikere “at det er en syg høne, der har lagt det æg“. ;-D

Vi fandt med lidt besvær hvide æg, der var fra fritgående høns. Det var dertil kræfterne rakte – i den perfekte verden havde vi hentet dem i vores eget fantasi-hønsehus eller fundet dem ved en lille gårdshop med et magisk skær omkring os. I så fald havde vores æg ikke haft lyserøde stempler, men her i virkelighede, hvor vi agerer er de altså stemplede. På billederne har vi bare lagt vores æg, så du ikke kan se stemplerne. 😉

Så har vi pustet dem. Jeg vil spare dig for billeder af den proces, og i stedet anbefale dig at se filmklippet, som jeg linker til herover.

DSC_3408

Vi farver vores æg med enten løgskaller eller rødkål, selv kan jeg bedst lide de turkise nuancer som rødkålen giver.

DSC_3415

Vi pakker hvert æg i en lille wrap bestående af rødkål (tættest på ægget), dernæst køkkenrulle, der er vædet med lidt vand og drysset med alun, og til sidst sølvpapir til at holde det hele på plads og kogevandet ude.

I år havde vores lokale materialist udsolgt af alun, og derfor har vi brugt almindelig lagereddike i stedet til æggene på billedet. Det virker, men det virker altså slet, slet ikke så godt, så jeg vil klart anbefale dig at bruge alun.

DSC_3419

Når de pustede æg er pakkede koger vi dem i en gryde i laaaang tid.

DSC_3425

Mens de koger, er det smart at bruge noget tungt til at holde dem nede i vandet. Jeg anbefaler følgende kreative opstilling, der samtidigt giver dig karamelcreme.

DSC_3427

Modstå fristelsen til at pakke æggene ud med det samme efter endt kogning. Lad dem ligge endnu et par timer og køle af og tage farve.

Vores resultat i år kom til at se sådan her ud.

DSC_3429

DSC_3430

Næste år gør vi det igen… med alun. 😉