Category: Vi mener

Del dine jagtbilleder, Jæger – del glæden!

De seneste dage er der blusset en debat op om, hvorvidt jægere skal/kan/bør/må dele deres jagtbilleder på sociale medier som Facebook, Instagram, Twitter og blogs. I mine øjne er svaret enkelt: Selvfølgelig skal du dele jagtbilleder, jagthistorier og glæder på sociale medier. Selvfølgelig skal du dele det, der gør dig glad. Uddybelse følger.

Del dine jagtbilleder - mereafdetgode.dk

Debatten opstod (vist nok i hvert fald i denne omgang) på baggrund af, at Safari Club International valgte, at udsende en advarsel til deres medlemmer. Netnatur.dk valgte at følge op på advarslen med indlægget “Tænk dig om og undgå hadekampagner”. Og omdrejningspunktet for debatten er, at man med jagtbilleder uforvarende risikerer at støde mennesker, der ikke selv dyrker eller sympatiserer med jagt.

Det er selvfølgelig rigtigt. I virkeligheden kan man ikke ytre sig om ret meget meningsfyldt uden at risikere at støde nogen. Men betyder det, at vi skal lade være med at dele? Nej, det mener jeg ikke.

Måske skal jeg lige sige om mig selv, at jeg ikke er jæger, men at jeg elsker både at tage jagtbilleder og at bruge de sociale medier. Jeg har et stort netværk både online og IRL, og blandt “mine mennesker” findes både passionerede og dygtige jægere, og ligeså passionerede veganere og dyrebeskyttelsesaktivister… og så alle dem der er passionerede over noget helt tredje, fjerde eller syvende.

Når sociale medier i mine øjne fungerer bedst, er der plads til os alle. Plads til forskellighed og plads til nysgerrighed. Sådan fungerer det desværre ikke altid i praksis, men vi kan alligevel hver især gøre noget for at øge forståelsen. Og det første vi kan gøre er at blive ved med at dele. Blive ved med at søge kommunikationen, forklare, vise og i øvrigt prøve at forstå det, som vi ikke forstår.

morgenlys i skoven

Jagt er meget mere end det nedlagte bytte. Det er forventningen, planlægningen, strategien. Det er fællesskabet eller den selvvalgte ensomhed. Det er stilheden og kontakten til naturen. Det er grejet, klargøringen og vejrudsigten. Det er solopgangen, duggen på stråene og årets gang. Det er også spændingen, tålmodigheden og adrenalinsuset, når muligheden er der. Det er skuddet, stoltheden, glæden, og det er slagtning, partering og måltidet.

Jagt er alt det og mere til. Og jægere skal dele alt det og mere til, hvis de på nogen måde kan finde overskuddet til det.

Hvorfor? Spørger du måske, og jeg svarer: “Fordi du ved at dele giver til fællesskabet. Du tilbyder en mulighed for udenforstående for at tage del i din glæde og begejstring, for at få udvidet horisonten, lære noget de endnu ikke vidste, og du giver en anledning til kommunikation.

Forståelse fremmes gennem kommunikation. Mange, der ikke er jægere, ved ikke meget om jagt. Og hvis jægere undlader at vise jagtbilleder, undlader at kommunikere om jagt, så vokser uvidenheden blandt dem, der ikke forstår.

Nogle gange er det letteste i verden at lade frygt og usikkerhed råde, og indrømmet, det er langt lettere at undlade at dele på de sociale medier, end at melde sig på banen. Jeg tænker bare, at den nemme løsning heller ikke i dette tilfælde er den bedste.

Så del dine jagtbilleder, Jæger – del glæden!

Del dine jagtbilleder - mereafdetgode.dk
En rå i det sidste aftenlys en dag, hvor jagten alene var en jagt på et skud med kameraet.

PS. At dele sin glæde er ikke det samme som at ytre sig hovedløst og med åbenlys provokation for øje, så tænk dig om, når du deler på sociale medier. Det er et offentligt rum, og omtanke er altid en god ting i den forbindelse. 😉

__________________

Mereafdetgode.dk er en blog om det gode liv tæt på naturen. Følg os på Facebook, hvis du vil have tips og inspiration til at nyde og bruge naturen mere i hverdagen. Og del gerne vores indlæg, hvis du kan lide dem. 🙂

En lektion i ydmyghed…

Jeg står på det, der føles som kanten af verden.

Klipperne er skarpe, vinden hård, og Nordatlanten banker kontinuerligt og ubarmhjertigt mod kanten. Jeg tænker på de mennesker, der har levet her for mange år siden. Hvordan har de kunnet det?

Lavaengene gør alt ufremkommeligt. Det tager mig en time at gå få hundrede meter. Stort set intet kan gro her, og selv om havet i princippet er et stort spisekammer, har det til alle tider på disse kanter også været en lumsk og farlig modspiller.

londrangar

Jeg er lillebitte her, og ydmygheden sniger sig ind på mig.

Jeg tænker på mit sidste indlæg om at vælge selv, og tænker på mit himmelråbende mangel på perspektiv. Ganske vist vælger jeg selv de små ting, arbejdsopgaver, hvordan jeg bruger min tid og så videre. Men langt det meste har jeg intet at skulle have sagt omkring.

Det er så tydeligt her på kanten af verden.

Jeg er født priviligeret. På et heldigt sted, på et heldigt tidspunkt. Jeg har hverken risikeret sult, kuldedød eller vulkanudbrud. Jeg har gået i skole, fået en uddannelse. Mad er noget, vi køber, og der er så meget af det, at vi har mere, end vi kan spise. Jeg har overlevet svære graviditeter, sygdomsforløb og alle mine børn er overlevet på grund af adgangen til lægehjælp. Jeg havde ikke klaret den her.

Jeg har meget at være taknemmelig for. Meget, som jeg ikke selv har valgt, men hvor jeg bare har været usandsynligt heldig. Jeg er et lille bitte skib på livets store hav, og det er nemt at komme til at bilde sig selv ind, at man er en dygtig sejler, når man i virkeligheden bare har været heldig med vejret.

Det minder de smukke basalt formationer ved Lóndrangar mig om. Jeg er ydmyg og taknemmelig – også for lektionen.

Enkelt lifehack – jeg vælger selv!

Jeg tror ikke, at der findes en hurtig vej eller en enkel opskrift på det gode liv.

Gid der gjorde, kan jeg tage mig i at tænke, når meningsløsheden ånder mig i nakken, modvinden blæser ubarmhjertigt og lidt for meget virker uoverkommeligt og svært.

Frugtræerne blomstrer - og jeg vælger selv

Men så alligevel. For lige der, når det er allersværest, skal jeg huske mig selv på, at jeg er faldet i en fælde. En fælde, der klapper umærkeligt bag mig, og som jeg kun kender alt for godt, men som jeg derfor også kender vejen ud af.

Jeg ved ikke, hvor den kommer fra, fælden, men jeg bærer den med mig i verden, og med jævne mellemrum falder umærkeligt og dybt ned i den.

Fælden er, at jeg tror, jeg skal alt muligt.

Fælden er, at jeg føler mig fanget af alt det, som jeg tror, jeg skal.

Fælden er, at jeg får lidt ondt af mig selv over alt det, som jeg tror, jeg skal. Deadlines, der presser. Arbejdsopgaver, der er komplekse. Krav om effektivitet og hurtighed, når alt i mig skriger på langsomhed og eftertænksomhed.

Frugtræerne blomstrer - og jeg vælger selv

Jeg vælger selv…

Måske kender du også den fælde? Eller måske er det mest min egen?

Under alle omstændigheder vil jeg gerne dele vejen ud af den. For det er en fælde. Tanken om alt det, som jeg skal, er ikke sand. Langt det meste af det, som presser mig, er noget, som jeg aktivt selv har valgt, og hvor jeg jo bare kunne vælge anderledes.

Og når jeg i mine tanker skifter perspektivet fra “Jeg skal...” til “Jeg vælger…” er det som om de indre tektoniske plader flytter sig. Pludseligt mærker jeg energi fremfor opgivenhed. Pludseligt mærker jeg, at jeg er på vej til at tage magten tilbage, fremfor at lægge ansvaret fra mig.

For at komme ud af fælden, skal jeg i en periode være bevidst om mine tanker. Jeg skal bevidst og systematisk udskifte “Jeg skal...”, “Jeg bør...” og “Jeg må…” (indsæt selv sammenbidte tænder og et lidende udtryk i blikket) med “Jeg vælger…“.

For der er det vigtige med valg, at man kan sige nej. Det er ok, at sige nej. Det glemmer jeg, når jeg tror, jeg skal, jeg bør og jeg må.

Jeg skal jo ret beset ikke overholde den deadline, men jeg vælger at gøre det, fordi den artikel som jeg er ved at skrive faktisk giver mening for mig, og fordi den indeholder tanker, som jeg gerne vil dele med verden. Jeg kunne vælge anderledes. Jeg kunne vælge et arbejdsliv uden skriveopgaver, uden skrivemuligheder, men det har jeg ikke gjort. Jeg har valgt lige præcist dette liv.

Jeg kan vælge at insistere på langsommelighed. Jeg kan vælge at tage det hele i mit tempo og nå, det jeg så når. Jeg kan vælge at sige nej, når jeg bliver spurgt til arbejdsopgaver, som jeg ikke har tid til. Jeg kan vælge at passe på mig selv, før alt muligt andet.

Hver eneste dag har jeg chancen for at vælge og vælge om. Og jeg har derfor med jævne mellemrum brug for at minde mig selv om, at min verden er, som den er, fordi jeg med de vilkår jeg nu er givet, har valgt at gøre præcist, som jeg har gjort.

Måske trækker det op til at vælge om, men indtil da har jeg valgt netop dette.

5 gode grunde til at droppe Black Friday

Black Friday er ud over det hele i disse dage. På Facebook, i din postkasse, i tv, radio og på bussen, som du kører bagefter på vej til arbejde. Spar 20, 30, 40%. Køb 3 betal for 2. Vi har åbent hele dagen og natten med. Køb, køb, køb!

Men vent nu lige et øjeblik. Vi bringer dig 5 gode grunde til, at du skal droppe Black Friday, selv om du i virkeligheden kun behøver én. Og den ene er så simpel:

1. Du har allerede nok

Når du bor i Danmark og derfor læser dette indlæg, der er skrevet på dansk, er det langt mest sandsynligt, at du i virkeligheden har alt for meget, end at du har for lidt. Du vil derfor sikkert blive mere lykkelig af at smide noget ud, end du vil af at købe mere.

Men i fald at du alligevel har brug for flere gode grunde, får du dem her:

2. At eje flere ting gør dig ikke gladere

Du kan stille dig selv spørgsmålet: Hvornår var jeg gladest i mit liv? Var det da du ejede mest? Højest sandsynligt var det ikke det, men hvis det alligevel var, kan du jo stille dig selv spørgsmålet, om du var mest glad på det tidspunkt, fordi du ejede mest, eller om der var andre faktorer, der i højere grad påvirkede dit glædesniveau? Personligt har det, der gør mig gladest meget lidt med materielle ting at gøre. Det handler i stedet om mennesker, kærlighed, varme, tillid og intimitet.

3. At bruge tid på at købe ting på Black Friday berøver dig tid fra det, som i virkeligheden er vigtigt for dig. 

Din tid er værdifuld. Ingen af os ved, hvor længe vi har, og derfor skal vi bruge vores tid klogt. En australsk sygeplejerske indsamlede fortrydelser fra døende patienter. Ingen fortrød at være gået glip af Black Friday. I stedet fortrød de blandt andet, at de havde brugt for meget tid på deres arbejde, at de havde manglet mod og at de ikke havde holdt kontakt med deres venner. Brug derfor tiden fredag på noget, som du ikke vil fortryde.

4. At bevæge sig ind i menneskemylderet øger dit stressniveau

Black Friday er manglende parkeringspladser. Folk over det hele. Mennesker der støder ind i dig fra dine blinde vinkler og uendelige køer. Alt sammen noget, der øger dit stressniveau og ikke gør dig godt.

Hvis du i stedet gerne vil sænke dit stressniveau viser forskning, at det gøres effektivt ved at bevæge sig væk fra byen og ud i naturen i stedet. Så måske er din tid bedre brugt fredag på en tur i skoven med en du holder af i hånden?

5. Uhæmmet, uovervejet og unødvendigt forbrug skader vores klode

Det koster resurser at producere ting. Det koster også resurser at transportere dem, reklamere for dem osv. Jo mere vi genanvender de ting, der allerede er produceret og derfor allerede har belastet miljøet, jo færre nye ting har vi brug for. Det er derfor smartere miljømæssigt at genanvende end at købe nyt.

Under alle omstændigheder ønsker vi dig den bedste fredag i morgen. Måske vi ses i skoven?

Frosne bøgeblade i vinterskoven