Category: Vildt

Del dine jagtbilleder, Jæger – del glæden!

De seneste dage er der blusset en debat op om, hvorvidt jægere skal/kan/bør/må dele deres jagtbilleder på sociale medier som Facebook, Instagram, Twitter og blogs. I mine øjne er svaret enkelt: Selvfølgelig skal du dele jagtbilleder, jagthistorier og glæder på sociale medier. Selvfølgelig skal du dele det, der gør dig glad. Uddybelse følger.

Del dine jagtbilleder - mereafdetgode.dk

Debatten opstod (vist nok i hvert fald i denne omgang) på baggrund af, at Safari Club International valgte, at udsende en advarsel til deres medlemmer. Netnatur.dk valgte at følge op på advarslen med indlægget “Tænk dig om og undgå hadekampagner”. Og omdrejningspunktet for debatten er, at man med jagtbilleder uforvarende risikerer at støde mennesker, der ikke selv dyrker eller sympatiserer med jagt.

Det er selvfølgelig rigtigt. I virkeligheden kan man ikke ytre sig om ret meget meningsfyldt uden at risikere at støde nogen. Men betyder det, at vi skal lade være med at dele? Nej, det mener jeg ikke.

Måske skal jeg lige sige om mig selv, at jeg ikke er jæger, men at jeg elsker både at tage jagtbilleder og at bruge de sociale medier. Jeg har et stort netværk både online og IRL, og blandt “mine mennesker” findes både passionerede og dygtige jægere, og ligeså passionerede veganere og dyrebeskyttelsesaktivister… og så alle dem der er passionerede over noget helt tredje, fjerde eller syvende.

Når sociale medier i mine øjne fungerer bedst, er der plads til os alle. Plads til forskellighed og plads til nysgerrighed. Sådan fungerer det desværre ikke altid i praksis, men vi kan alligevel hver især gøre noget for at øge forståelsen. Og det første vi kan gøre er at blive ved med at dele. Blive ved med at søge kommunikationen, forklare, vise og i øvrigt prøve at forstå det, som vi ikke forstår.

morgenlys i skoven

Jagt er meget mere end det nedlagte bytte. Det er forventningen, planlægningen, strategien. Det er fællesskabet eller den selvvalgte ensomhed. Det er stilheden og kontakten til naturen. Det er grejet, klargøringen og vejrudsigten. Det er solopgangen, duggen på stråene og årets gang. Det er også spændingen, tålmodigheden og adrenalinsuset, når muligheden er der. Det er skuddet, stoltheden, glæden, og det er slagtning, partering og måltidet.

Jagt er alt det og mere til. Og jægere skal dele alt det og mere til, hvis de på nogen måde kan finde overskuddet til det.

Hvorfor? Spørger du måske, og jeg svarer: “Fordi du ved at dele giver til fællesskabet. Du tilbyder en mulighed for udenforstående for at tage del i din glæde og begejstring, for at få udvidet horisonten, lære noget de endnu ikke vidste, og du giver en anledning til kommunikation.

Forståelse fremmes gennem kommunikation. Mange, der ikke er jægere, ved ikke meget om jagt. Og hvis jægere undlader at vise jagtbilleder, undlader at kommunikere om jagt, så vokser uvidenheden blandt dem, der ikke forstår.

Nogle gange er det letteste i verden at lade frygt og usikkerhed råde, og indrømmet, det er langt lettere at undlade at dele på de sociale medier, end at melde sig på banen. Jeg tænker bare, at den nemme løsning heller ikke i dette tilfælde er den bedste.

Så del dine jagtbilleder, Jæger – del glæden!

Del dine jagtbilleder - mereafdetgode.dk
En rå i det sidste aftenlys en dag, hvor jagten alene var en jagt på et skud med kameraet.

PS. At dele sin glæde er ikke det samme som at ytre sig hovedløst og med åbenlys provokation for øje, så tænk dig om, når du deler på sociale medier. Det er et offentligt rum, og omtanke er altid en god ting i den forbindelse. 😉

__________________

Mereafdetgode.dk er en blog om det gode liv tæt på naturen. Følg os på Facebook, hvis du vil have tips og inspiration til at nyde og bruge naturen mere i hverdagen. Og del gerne vores indlæg, hvis du kan lide dem. 🙂

Når solen går ned i aften – om afslutningen på bukkejagten

I aften slutter bukkejagten 2016. Og med mindre at jeg rammer heldet i allersidste øjeblik,  ser det ikke ud til, at jeg får skudt den revirhævdende medaljebuk eller nogen anden buk i denne omgang.

Udsigten fra min plads - Afslutningen på bukkejagten

Det har ellers været en sæson med meget aktivitet. Jeg har set mange råer og lam, hver gang jeg har været af sted. Der har også været bukke hver gang. Desværre er de kommet forbi på for lang afstand, eller også har de stået i for højt korn til, jeg kunne lave et forsvarligt skud. Dog har jeg haft en enkelt helt ung buk inde på meget kort hold. Den havde en mærkelig krøllet opsats.

Mine jagtkammerater har fortalt en jagthistorie om en tilsvarende ung buk med en krøllet opsats, som ingen af jægerne ville skyde. Et par år senere havde alle de unge bukke tilsvarende krøllede opsatser, ikke lige planen for at opnå store trofæer.

I afslutningen af bukkejagten er det nemmere at kalde bukkene frem med brug af bukkekald.

Sidste fik jeg også lokket en ræv frem fra skjulet.

Ræven sprang frem af kaldet - Afslutningen på bukkejagten

I aften kører jeg til Moeskær, en skov, der ligger i en indtørret del af Randers Fjord. Jeg skal følges med en god ven og rutineret jagtkammerat, som skyder flere bukke hver år. Så vi håber på succes i aften.

Afslutningen på bukkejagten

I aften, på bukkejagtens sidste dag, er der ingen restriktioner på størrelse af bukkene, og det gælder også den helt unge buk med den krøllede opsats. Knæk og bræk til alle jægere på bukkejagtens sidste dag.

__________________

Mereafdetgode.dk er en blog om det gode liv tæt på naturen. Følg os på Facebook, hvis du vil have tips og inspiration til at nyde og bruge naturen mere i hverdagen. Og del gerne vores indlæg, hvis du kan lide dem. 🙂

Om at tage sine store børn med på jagt

Ofte har jeg mine børn med mig på jagt. De vil gerne, og det er jeg meget taknemmelig for. Det er så dejligt at dele jagtoplevelser med dem, og se hvordan de lærer alt det, der hører sig til at færdes i naturen og gå på jagt.

Den 16. maj tog min store pige med, da bukkejagten gik ind. Hun havde sit kamera med og fik fine billeder af rådyr.

I sommerferien deltog jeg og min knægt i en vildtskydning i Hevring skydeterræn. Jeg skød 60 skud, og jeg fik trænet de værste aftræksfejl væk. Sidst på dagen deltog vi en “Bjørneprøve”, hvor vi skulle skyde 10 skud af på tre forskellige afstande. Sidste skydning var to skud som skulle afgives på under fire sekunder på 20 meter og med krav om træfning i det sorte figur. Herunder ser du min søn Esben, der klarer udfordringen.

I går aftes tog jeg igen af sted med Esben. Vi tog på andetræk i et moseområde i en udtørret del af Randers Fjord. Der var mange gråænder og enkelte krikænder. På andetræk har jægeren lov til at skyde en time efter solnedgang og der plejer at være mange fugle i luften. Som du kan se af billedet herunder, havde vi held.

Andejagt

Som noget nyt for mig, prøvede jeg at fjerne fjer og dun på ænderne ved at bruge bivoks. Jeg lærte det af en ven, der også er jæger, og han ydede kyndig supervision. Det gav et superfint resultat.

Jeg lover at vende tilbage med et indlæg om at bruge bivoks til at fjerne fjer og dun på fjerkræ, fordi man får et så meget bedre resultat end ved at skolde og plukke på klassisk maner.

Ænder

En nat i shelter – et tip på kanten #4

Himmelbjergskovene er helt fantastisk smukke, og jeg sværger, at jeg var taget derud med underlag og sovepose for at finde et shelter at sove i. Og der skulle efter sigende være flere at vælge imellem.

DSC_6039Jeg travede og travede i den smukke skov, og jeg medgiver, at jeg ikke er den bedste til at finde rundt. I hvert fald fandt jeg aldrig noget shelter.

Til gengæld fandt jeg noget andet…

DSC_6041

DSC_6040En lille landsby af de skønneste, flyvende hængekøjetelte.

Teltene er spejdernes. De hører til Sletten, og de er ikke til offentligt brug, men jeg var træt i mine fødder, længtes afsindigt efter en nat i stilheden, og der var ikke en spejder i syne.

Jeg besluttede mig for at tage chancen med det fjerneste telt. Det hang fristende på en skråning i kanten af den lille trætop-landsby. Jeg listede forsigtigt op med underlag og sovepose og tænkte, at hvis der kom nogle, der skulle bruge teltet, måtte jeg bede om tilgivelse, pakke mine ting og liste af igen.

DSC_6044En lang historie kort. Jeg fik en uforstyrret nats søvn gyngende blidt mellem de gamle, smukke træer på Himmelbjerget.

Der var vanvittigt smukt, vanvittigt fredfyldt, vanvittigt meget dyreliv.

DSC_6036

DSC_6033

DSC_6022

DSC_6019

Jeg forlod teltet i ro og mag næste dag, og sendte en kærlig tanke til spejderne. Jeg håber, at de tilgiver mig, at jeg ikke kunne modstå fristelsen. De telte er de fedeste. Jeg har straks sat et på ønskesedlen, og hvis jeg får det, lover jeg, at spejderne også gerne må komme og sove i mit. 😉

I næste måned finder jeg et shelter. Et rigtigt et, selv om spejdernes telte garanteret frister igen.

——-

Dette indlæg er det fjerde af en serie. 12 sheltre på 12 måneder – fra april 2015  til marts 2016. Du kan se de andre indlæg i serien lige her.

 

 

 

 

Den revirhævdende medaljebuk…

… går stadigt frit omkring, mens jeg drømmer om at nedlægge den, men her til morgen fik jeg til gengæld denne store, unge sommerbuk. Og af en slags trøstepræmie at være, er den ret fin og bliver superlækker at sætte til livs.

Sommerbuk - mereafdetgode.dk

Jeg har været af sted på jagt ca. 10 gange siden d. 16. maj, og jeg har set fire, fem forskellige bukke fra mine skjul, bl.a. to store seksendere. Det ville være løgn, hvis jeg påstod, at jeg ikke hellere ville have haft en af dem.

Jægeres fortællinger om bukke afsluttes ofte med ”ham bukken, det dumme svin”, og jeg forstår dem godt, for det er ikke nemt at komme på skudhold af de rigtigt store bukke. De snyder os gang på gang.

Sommerbuk - mereafdetgode.dk

Men ham her, den unge sommerbuk, var noget uforsigtig. Jeg har været tæt ham flere gange (under 10 meter), og i dag blev fristelsen for stor.

Hans foretrukne føde i juli var havre.

Sommerbuk - mereafdetgode.dk

Sommerbuk - mereafdetgode.dk

Dyrekølle sous vide – det er luksus på højt plan

Dyrekølle af den saftigste, fineste, lækreste og mest luksuriøse slags. Jeg siger det lige, hvis du er vegetar eller har det svært med kød i store, saftige, skønne mængder, så surf straks videre. Dette indlæg er svulmende meaty på den skamløse måde!

På grund af, hvad der bedst kan betegnes som en blanding af afsindigt held og en jægers gavmildhed, landede den lækreste dyrekølle hjemme i mit køkken. Der findes måske ikke større luksus, end at få lov til at lave mad af et dyr, som man ved har levet lykkeligt og frit, indtil det en tidlig morgen uden varsel faldt for en jægers skud. Det er rigtig mad, er det!

Jeg vidste straks, at jeg måtte forsøge mig med en sous vide tilberedning.

Sous vide er en tilberedningsmetode, hvor man først vakuumpakker sin mad, hvorefter man varmer det i et vandbad, hvor man med stor præcision kan styre temperaturen.

Det er en meget skånsom tilberedning, hvor stort set al væske bliver inde i dine kødstykker. Og det er også på mange måder en idiotsikker tilberedning, for når du én gang har fundet ud af, hvor lang tid og ved hvilken temperatur du bedst kan lide dit kød, så kan du gentage successen i det uendelige, fordi du har fuld kontrol.

Anyway, det var min første gang med dyrekølle, og der er nogle særlige udfordringer forbundet med netop dette stykke kød.

For det første skal du have det udbenet. Det lykkedes for mig ved at have denne video kørende på repeat ved siden af mig på køkkenbordet. Jeg delte nu ikke min dyrekølle i tre, som på videoen, men lod den fortsat hænge sammen i et stort stykke.

Da jeg havde udbenet køllen, rullede jeg lidt frisk timian og rosmarin samt salt og peber ind i midten, inden jeg viklede den med bacon og snørrede sammen. Jeg var lidt forsigtig med krydringen, da den lange tilberedningstid samt lave tilberedningstemperatur i sous viden giver fuld valuta for krydderierne. Næste gang er jeg knap så forsigtig – det ville vildtsmagen sagtens kunne bære.

Dyrekølle - sous vide

Ingen kommentarer til snøreteknikken. Den virkede, gjorde den. 😉

Jeg brugte to pakker bacon, og det synes jeg var passende. Ingen grund til at spare på fedtet her. Køllen er mager og har godt af både svinefedtet, saltet og røgsmagen.

DSC_4843

Herefter blev dejligheden vakuumpakket og straks efter puttet i vandbad.

DSC_4846

En udfordring ved sous vide tilberedning af dyrekølle er, at hvis den får for lang tid, kan smagen blive leveragtig og træls. Jeg gav den 5 timer ved 58 grader, og i mine øjne var den perfekt.

DSC_4851

Efter vandbadet brunede jeg den på panden, og så var vi klar til at teste.

DSC_4856

Jeg kan lide dyrekød rosa, men bestemt ikke blodigt. Vores resultat var i al beskedenhed præcist, som vi bedst kan lide det. Meget, meget lækkert.

DSC_4857