En nat i shelter – skønne, nye “tipi-sheltre” ved udmundingen af Randers fjord #5

August måneds sheltertur gik til den yderste ende af Randers fjord for at prøve de fine, og lidt spøjse Fjord-Sheltre tæt på Udbyhøj.

Shelterne er bygget som stakke af bundgarnspæle, for at de skal falde naturligt ind i kystmiljøet. Man har stablet bundgarnspæle på denne måde i umindelige tider, og når man færdes langs fjorden ser man dem stadigt de tipi-lignende stakke mange steder.

Shelter ved Udbyhøj

12047534_10154305282912366_9637949_n

Det pudsige design betyder, at åbningen i shelteret er mindre end i de klassiske shelters, og selvom det skærmer lidt for udsigten, skærmer det jo også for vinden, så jeg tænker, at man kan forlænge shelter-sæsonen lidt i disse.

Designet betyder også, at man kan stå op inde i shelteret. Det er rart og gør alting lidt nemmere – specielt tænker jeg, at det er en fordel, hvis man har helt små børn med, der skal have hjælp til omklædning og putning. Sådan her se shelteret ud indeni.

Shelter ved Udbyhøj

Fakta:

Hvor: Ved havnen, Udbyhøj Syd

Beliggenhed: Ud til udmundingen af Randers fjord. Udsigt over fjorden. Det er et dejligt sted!

Faciliteter: 3 sheltre – god plads til tre store familier. Bålplads  og borde og bænke – tag dit eget brænde med. Toilet og håndvask med vand, der kan drikkes. Der er også en lille legeplads til de mindste. Hvis du fisker, skulle det være et fint sted at smide en line i vandet. Læs mere om naturen i området via linket herunder.

Flere informationer: Om de nye fjordsheltre – klik her. Om den helt særlige natur ved udløbet af fjorden – klik her.

Sheltre ved Udbyhøj

Sheltre ved Udbyhøj

Sheltre ved Udbyhøj

Sheltre ved Udbyhøj

_______

Dette indlæg er det femte i en serie. 12 sheltre på 12 måneder – fra april 2015  til marts 2016. Du kan se de andre indlæg i serien lige her.

Post a comment

You may use the following HTML:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>