Om Erika og Jan

‘Mere af det gode’ er en kollektiv blog, der er skrevet af Erika og Jan og drevet af lysten til at dele.

Det er en blog om ærlig mad og fascinationen af naturen som både spisekammer, livsramme og bevidsthedsudvidende kunstværk. Det er også en blog om alt det, der giver mening der imellem; om familieliv, rejser, gode råvarer, bålmad, fælleshaver og mulighederne i skoven, ved fjorden, i marsken og i vores egen lille have.

Erika skyder de fleste fotos, til gengæld skyder Jan de fleste dyr. Sammen prøver vi at formidle vores oplevelser til inspiration for dig, der gerne vil bruge naturen mere. Vi har eksempelvis anmeldt en stribe shelterpladser i Østjylland – dem finder du her.

Erika og Jan

Erika og Jan

Om Erika: Evigt jonglerende, kommunikerende og lettere nusset og uglet mangemor i slutningen af  30´erne 40´erne med et overskud af ord og billeder. Jeg fascineres af lys, fanges af detaljer og fotograferer mig vej gennem livet. Jeg færdes hjemmevant i det bakkede Østjylland, men nyder en stor del af min frie tid i det flade, men frodige, marskland ved Vadehavet.

Erika har firmaet ‘Erika Brandt – ord og billeder‘, og hun blogger også på http://thinkingspace.dk.

Erika Brandt

Om Jan: Lystfisker, fritidsfisker og jæger med et aktivt og varieret friluftsliv. Mine børn er selvskrevne til at deltage i naturoplevelserne – heldigvis er de også selv interesseret i udelivet. Jeg bryder mig ikke om kommercialisering af naturresurser, der skal være relativ fri adgang til naturen for alle. Vi bor på skrænten ned til Randers Fjord i et rekreativt område med adgang til skov, fjord og hav. Fjorden har flere “pulsslag”. Dagligt stiger og falder vandet, og der er sæson for forskellige fisk og fuglevildt. Når naturen tilbyder enestående råvarer i rigelighed, indsamler og forarbejder jeg dem.

Erika og Jan skriver Mereafdetgode.dk - en kollektiv blog om naturen og alt det gode i livet

Du finder vores Facebookside her, giv os et like, hvis du vil høre mere fra os og har lyst til at støtte vores arbejde med siden her.

Erika og Jan