Jeg skal lære af en af de bedste – om at skulle på kursus i madfotografi og glæde sig!

En af de ting, som jeg gerne vil blive bedre til i det nye år, er at tage billeder.

At fotografere er et af de største glædes-fix i mit liv. Jeg elsker at udforske nye motiver, vinkler, lege med lyset, beskæringen, indstillingerne af kameraet.

Indtil videre har jeg kun sporadisk leget med madfotografi. Jeg synes, at genren er svær, men jeg kunne godt tænke mig at blive bedre. Derfor slog mit hjerte et ekstra slag, da jeg så, at Pia Enghild inviterede til workshop i madfotografi (se evt. mere på hendes FB-side “Fru Knips”).

Jeg kender Pia som en ekstremt talentfuld fotograf, og jeg har mangen en gang savlet over hendes smukke, smukke billeder i Bo Bedre.

Jeg skal afsted nu på lørdag og for ligesom at varme op, har jeg taget lidt flere billeder af mad end jeg plejer her på det sidste.

Jeg håber, at det fremover bliver til mange, mange flere. 🙂

DSC_8697

DSC_8714

DSC_8724 (1)

(Dette er mine billeder, som du måske allerede har set her på siden, hvis du vil se Pias smukke, smukke billeder, så tag et kik på hendes hjemmeside http://piaenghild.dk)

Jeg glæder mig helt afsindigt! – og hvis du har lyst til at lege med, tror jeg nok, at der er stadigt er enkelte ledige pladser. 🙂

pia

3 comments

  1. Marina

    Fristende.

    Jeg gad også godt blive bedre til at fotograferer mad. Det er sin helt egen lidt mærkelige verden hvor man opstiller ting på måder som man aldrig ville arrangerer virkelige måltider (fx er det et evigt overskud af “tilfældigt” placerede gafler) eller som her noget meget smukt skovmos under en tallerken. Dertil kommer alle de praktiske ting med hvornår mad ser bedst ud. Jeg synes det er lidt fantastisk alt sammen og kunne sagtens fristes til at lege mere med det.

    • Erika

      Det er rigtigt, Marina. Det er en besynderlig verden med sine helt egne regler, som jeg aldrig helt har kunnet finde ud af. Jeg fik en masse tips og tricks på kurset. Nu mangler jeg bare at øve, øve, øve. Jeg har så meget at arbejde og eksperimentere videre med. Jeg håber, at du har lyst til at lege med. 🙂

  2. Pingback: Om madfotokursus og om at have meget at lære… | mere af det gode