I shelter med børn – gode råd til den første tur

Det er dejligt at sove i shelter. Roen, den friske luft, nærværet og naturen er skønt for både store og små. Men hvis du ikke har været i shelter med børn før, er det en god ide at forberede dig hjemmefra, så I får den bedst mulige oplevelse.

Hvis du er erfaren shelterbruger, synes du sikkert, at det er helt naturligt bare at hive ungerne med. Men hvis du selv er lidt uvant med at være så tæt på naturen, har jeg i denne artikel samlet en række gode råd til første gang du er af sted med børn.

Shelter med børn - shelterpladsen i Vrads
Vi har slået os ned på pladsen, og endnu er vi alene. Senere kom et par cyklister og en vandrende familie også til.

Hvilket shelter skal jeg vælge til shelter med børn?

Hvordan finder jeg ud af, hvor der er sheltre? Jeg bruger altid de offentlige sheltre, de er gratis og ligger typisk meget dejlige steder i den danske natur. Du finder en oversigt over Naturstyrelsens sheltre på på deres hjemmeside, som du finder lige her. Du kan også installere shelter-appen, der er gratis, men ikke altid helt opdateret. Shelter-appen finder du her. Vær opmærksom på, at nogle sheltre kan bookes, og at dem der har booket naturligvis har fortrinsret til shelteret. Derfor er det selvfølgelig en god ide at booke, hvor det er muligt. 😉 Læs mere om de shelterpladser, som vi har besøgt her.

Vælg et shelter, der ikke ligger for langt væk. Hvis det er din første tur med relativt små børn, er det en god ide at vælge et shelter, der ikke ligger alt for langt væk hjemmefra. Hvis vejret udvikler sig anderledes, end du har regnet med, eller hvis der sker noget andet uforudset, er det rart at vide, at I kan tage hjem, få varmen, finde roen og bare prøve igen en anden gang.

Vælg en shelterplads med adgang til toilet og rindende vand. De første par gange jeg var af sted med børn havde jeg en tendens til at tage rigeligt med. Så for ikke at gøre det unødigt svært for mig selv, vælger jeg altid en shelterplads med adgang til toilet og rindende vand. Så slipper jeg for at skulle slæbe en stor, tung dunk med vand med. En del shelterpladser har også adgang til brænde, hvilket også er en klar fordel.

Shelter med børn
En shelterplads tæt ved havet giver mulighed for strandture. Her plukker Ellen de smukke blomster fra Strandkål – stænglerne kan i øvrigt tilberedes og spises og smager lidt som asparges.

Hvad skal jeg tage med, som vi kan spise?

Vælg noget dit barn/dine børn kan lide. Første gang i shelter er der rigeligt med nye indtryk for et små mennesker, derfor er det en god ide, at vælge “et sikkert hit” hvad angår mad. Ingen mad er “forkert” sheltermad, og det meste kan enten tilberedes eller varmes over et bål.

Gør det nemt for dig selv. Sørg for at den første tur i shelter ikke bliver en gastronomisk arbejdslejr. Gør det nemt for dig selv. Går du efter suppe, må den gerne komme fra en pose. Pølsehornene må du gerne have bagt hjemmefra, og ligger der et pizzaria tæt på, kan man endda hente aftensmaden her. Sagen er, at jo mere energi, du kan frigive til at være nærværende med dine unger, spille lidt bold, eller samle stem og skaller langs stranden, jo bedre.

Tag nok med – også af hyggemaden. Vi bruger mere energi, når vi er i naturen. Når vi ovenikøbet er et nyt sted og måske for første gang i livet skal sove ude, bruger vi endnu mere. Hav med så ingen går sukkerkolde. Tilbyd gerne både måltider, mellemmåltider og lidt chokolade ind imellem.

Drikkevarer. Kaffe, te, saftevand – husk både voksne og børn.

Shelter med børn
Det er hyggeligt at lave snobrød. I vores familie holder vi af at lave dem som kanelsnurrer på en pind.

Hvad skal jeg have med til overnatningen?

Soveting, der passer til årstiden. Nu snakker vi om første overnatning i shelter, og derfor er det selvfølgeligt smart at tage af sted i sommerhalvåret. Du får brug for en madras eller et underlag til både dig selv og hver af børnene. Hertil kommer en sovepose eller dyne samt en hovedpude + eventuelle uundværlige tøjdyr.

Sovetøj. Mine børn sover uroligt. Det betyder, at jeg ikke kan regne med, at de nødvendigvis bliver helt nede i soveposen hele natten, selv om jeg putter dem grundigt derned om aftenen. Derfor insisterer jeg på, at de sover i langt uldundertøj. Jeg anbefaler uldtøj fra Joha, for så ved jeg, at de kan holde varmen, selv om de får sig ormet ud af soveposen i søvne: uldbluse fra Joha, uldbukser fra Joha. Det er også en god ide med en tynd uldhue, hvis det bliver koldt om natten.

Gummistøvler. Når duggen falder bliver græsset vådt. Derfor er det vigtigt at have gummistøvler med for at holde fødderne tørre. Kulden kommer krybene med fugten, så det er vigtigt at holde sig tør for at kunne holde sig varm.

Andet jeg skal huske?

Vi er alle forskellige, og nogle har brug for langt mere end mig, og andre har givetvis brug for mindre. Men herunder er min basis-huskeliste til overnatninger med børn.

Praktisk huskeliste:

  • En god lommelygte, evt. pandelygte, hvis du er alene voksen og har brug for at kunne få lys og have hænderne fri på samme tid.
  • Et Trangia-sæt er næsten uundværligt, og den første ting jeg som shelter-begynder ville investere i.
  • Sprit til Trangia-sættet
  • Tallerkner, kopper, bestik (Søstrene Grene, Tiger og Ikea har billigt plastic eller melamin-service), pyt det hele i en balje, så har du også noget at vaske op i.
  • Skærebræt og køkkenkniv
  • Lidt sulfo, en klud og et viskestykke
  • Optændingsbriketter, aviser og en lighter
  • En rulle toiletpapir og vådservietter
  • Poser til skrald
  • En mobil, der er ladet op (sæt den evt. på flytilstand, når du ikke bruger den, så holder batteriet længe, og I slipper for at blive forstyrret på jeres sheltertur ;-))
  • Evt. en powerbank til mobilen, så du kan lade den op igen.
  • Evt. dolke og bøger til at slå dyr, fugle og planter op i.

Har vi glemt noget i ovenstående? Skriv det i en kommentar til indlægget.

… og så er der vist ikke andet tilbage end at ønske jer en rigtig god tur! 😀

Shelter med børn

__________________

Mereafdetgode.dk er en blog om det gode liv tæt på naturen. Følg os på Facebook, hvis du vil have tips og inspiration til at nyde og bruge naturen mere i hverdagen.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Sommerferietips: De bedste e-lydbøger til børn

Jeg elsker at rejse, og jeg elsker at have mine børn med på rejse. I år har vi været langt ude på landet i Tyrkiet, derude hvor internettet er sporadisk, og den eneste adspredelse er bølgernes skvulpen og solen, der går ned bag bjergene.

At rejse med børn kræver lidt forberedelse, og den bedste forberedelse, jeg kan gøre mig, er at supplere vores samling af gode e-lydbøger og lægge dem på telefonen hjemmefra.

E-lydbøger er en fantastisk opfindelse i mine øjne. Du kan bruge dem, som almindelige e-bøger og læse dem op for dine børn, men ungerne kan også selv afspille lyden og altså få historien læst op.

Gode historier er den vildeste luksus, og vi nyder dem både sammen og hver for sig her i familien. Gode historier giver ilt til hjernen, motionerer følelsesregisteret og giver liv til samtalerne. Gudskelov for ferier, hvor der er god tid til at nyde og dele gode historier.❤️❤️❤️

E-lydbøger
Der blev svømmet med havskildpadder og oplevet store ting, men når indtrykkene er rigelige, er det fantastisk at kunne slappe af fra alt det fremmede med velkendte e-lydbøger.

Vi brugte e-lydbøgerne, til at fordrive tiden i den kilometerlange kø i lufthavnen, på flyet (det er altså svært at være 4 år og sidde stille i et fly i flere timer), når der lige skulles slappes af i middagstunden og når ventetiden på maden blev lige lidt for lang.

Herunder finder du nogle af vores bedste læseoplevelser denne sommer. Du må meget gerne dele dine egne anbefalinger i kommentarfeltet, for vi er altid på udkig efter nye gode historier.

E-lydbøger

  1. Lille Frø. Vi vender altid tilbage til Lille Frø af Jacob Martin Strid. Det er den skønneste historie om en lille frø, der bare ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Heldigvis kan man kun elske Lille Frø på trods af, at han kommer til at sætte ild til skolepsykologens hår og tisse i hans taske *fnis*. Du kan finde Lille Frø på e-bog herDen koster 37,95 og så kan den til gengæld ikke slides op. Jeg tror, vi har læst vores mere end 100 gange.
  2. Drengen, der ville smage en kebab. En anden tilbagevendende favorit er Drengen, der ville smage en kebab af Kim Langer. Lillebror inspireres af storebror til at tage på et lille madeventyr for at smage en kebab. Imidlertid udvikler eventyret sig, og lillebror får smagt det dejligste mad fra alle verdenshjørner. Den koster 43,95 kr – Mums kebab!
  3. Vitello gør en god gerning. I virkeligheden elsker vi alle Vitello-bøgerne, men hvis vi skal fremhæve en enkelt, har vi i denne sommer grinet og gyset, når Vitello af et rent hjerte forsøger at gøre gode gerninger sammen med Møgungen William, der er blevet spejder. Det går selvfølgelig helt, helt galt uanset hvor velmenende, drengene er. Vitello gør en god gerning er skrevet af Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesenden koster 41,95 kr og kan hentes på et øjeblik lige her.
E-lydbøger
Når alt er udsolgt sidst på dagen, slappes der af med en god historie.

__________________

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

Vin må der til – en stak heldige vindere…

Det er ferie. Vi har smidt uret, og dagene svinder uden, at vi lægger mærke til datoer og den slags petitesser. Derfor kom vi til at glemme at trække nogle vindere forleden. 

Vi sad ganske enkelt og så græsset gro, sommerblomsterne, der står smukt netop nu, og duggen, der faldt. Vigtige ting forstår du.;-)

Sommerblomster og vindere

Men nu gør vi noget ved det, for vi er så glade for hvert eneste naturbillede, der er blevet delt med os. Og så synes vi ærligt talt, at det danske sommervejr for tiden kalder på lidt vin.

Så Jannie Rosendal Kristensen, Schæfen Lasko og Carsten Balle send os jeres adresser på mereafdetgode@gmail.com – så får vi Banrock Station til at sende en vingave i jeres retning.

Om at bryde hverdagsboblen og finde roen på en tyrkisk bjergside

Jeg ved ikke, hvorfor det føles, som om verden roterer med tiltagende hastighed op mod en ferie. Opgaverne stiller sig ligesom i kø, og hverdagen hiver én hårdt i ærmet, som ville den sige: “Gå ikke. Bliv her. Vi to hører sammen.”

Jeg har ikke nået det, som jeg mente, jeg skulle. Og jeg genkender det som et af hverdagens tricks for at få mig til at blive hængende. Hverdagen bilder mig ind, at alle mulige ligegyldige opgaver er vigtige. Op mod en ferie skal jeg gang på gang minde mig selv om, at det er de ikke. 95% af vigtigheden i hverdagens opgaver er et fatamorgana, en vandspejling, en illusion, der mister sin magi så snart man bryder ud af hverdags-boblen.

Nå, men fordi jeg lod mig besnære af hverdagens forsøg udi at camouflere uvigtigt, som vigtigt, fandt jeg mig selv stående aldeles uforberedt i Hamburg lufthavn forleden. Udefra lignede jeg måske mig selv, men indeni følte jeg mig som en fugl, der var trukket baglæns ud af fuglekassen. Fjerene i uorden, det indre kompas ikke kalibreret. Men dog på vej. Væk fra hverdagen.

I flyet lod jeg mig opsluge af “En mand der hedder Ove”, og skuldrene sænkedes langsomt, mens hjertet faldt til ro, og Ove brød hverdags-illusionen og gav ilt til hjernecellerne.

Tyrkiets bjerge set fra luften

På den anden side af flyveturen ventede en køretur. Den 4-årige faldt i søvn i mit skød, og hendes rolige vejrtrækning akkompagnerede turen gennem bjergene.

Nu er vi fremme. Vi har fundet ro her ude på kanten af verden, hvor græshopperne sætter lydkullissen og intet sker.

Vi sover
I mørke er alle billeder grumsede, men søvnen er ren som sne.

Vi bor på et lille pensionat, hvor vi er de eneste gæster. I bjergene, tæt på havet.

Vi skal ingenting. Som i ingenting overhovedet, og det passer os så fint.

Langsomt begynder brikkerne i hovedet at falde på plads. Langsomt finder vi tilbage til os selv, fordi når stilheden sætter ind, er det kun det, der er tilbage. Os selv. I ro.

——

Disclaimer. Foretrukne ferieformer er ligeså forskellige, som mennesker. Jeg skriver om mine oplevelser på min private ferie til pensionatet ‘Den lille havfrue’ i Cirali. Indlæggene er ikke sponsorerede, og alt hvad jeg skriver er udtryk for min egen subjektive opfattelse.

Del dit naturbillede og vind sommervin

Solen skinner og vejrudsigten lover sommer, sommer, sommer. I den anledning og i et anfald af almindelig sommerkådhed vil vi gerne skyde bloggens første konkurrence i gang.

Konkurrencen kombinerer på fineste vis to ting, som vi er vældigt glade for. Den ene er at dele sine naturoplevelser, og det andet er at nyde naturen til fulde og eksempelvis tage sin vin med ud i blomsterengen, til vandet, på shelterturen eller lige der, hvor du synes, at den danske sommer gør sig allerbedst.

Normalt deler vi gerne alle vores naturfotos. Nu vil vi rigtigt gerne se dine også. 🙂

 Vind Banrock vin #BeautyfulPlanetDK

Vind vingave

Vi udlodder i samarbejde med Banrock Station 3 vin-gaver, og du deltager i konkurrencen ved at uploade dit naturbillede til vores Facebookside og tagge det #BeautyfulPlanetDK

Vi trækker 3 vindere tirsdag den 5. juli, og selv om vi meget gerne ser smukke, smukke naturfotos, så er det ikke kvaliteten af dit foto, der bliver afgørende her. Vi trækker lod mellem jer, der deltager.

Vi offentliggør navnene på de 3 vindere her på bloggen, så husk at hold øje med, om du er en af de heldige.

Så skynd dig, hop ind på vores FB-side og del dit naturfoto (mon ikke du har et på telefonen allerede). Vi glæder os til at se dit bidrag, og vi glæder os også til at dele vin ud til 3 af vores læsere.

________________________

Konkurrencen udbydes i samarbejde med Banrock Station, der har sponsoreret præmierne. Banrock Station er ud over deres vine kendt for at bruge en del af deres overskud til at støtte naturprojekter verden over. I Danmark har Banrock Station i samarbejde med Dansk Ornitologisk Forening oprettet særlige lærkepletter, der gør det nemmere for sanglærkerne at finde mad til deres unger, og på den måde sikrer bestanden fremover.

Jagten på den revirhævdende medaljebuk

Jeg drømmer fortsat om at nedlægge den store, den revirhævdende medaljebuk, som jeg har set liste rundt i området.

Jeg fik riffeltegn for 6 år siden, og jeg har i den periode sammen med et par andre jægere skudt 5 bukke i forårsjagten. Alle bukke under tre år. Jeg har endnu ikke skudt en seksender. På den sidste trykjagt i januar, så vi over 25 forskellige rådyr, så vi ved, at der må være flere bukke over tre år.

Da bukkejagten gik ind den 16. maj var vejret perfekt og lysten til at nedlægge et flot dyr høj. Der var stort set ingen vind, og solen varmede, da den stod op.

morgenlys i skoven

Kun et par enkelte pjuskede harer hoppede stille forbi mit skjul, og selv om det var den smukkeste morgen, og den skønneste naturoplevelse, ville jeg have givet meget for, at en flot buk også lige var spankuleret forbi.

hare

Heldigvis havde andre større held end jeg, og der var masser af flotte dyr og gode historier til det efterfølgende bukkepral.

bukkepral

Opsætning af ny stige

På de første jagte efter d. 16. maj så jeg flere gange en buk gå i den samme skovkant ca. 200 meter fra min stige. Jeg har set ham markere territoriet overfor en ung gaffelbuk. Nu har jeg opsat en ny stige midt i hans revir, og så venter jeg på, at han bliver uforsigtig.

Ny stige - jagten på den revirhævdende medaljebuk

I øvrigt omtaler jagtbladet de store revirhævdende medaljebukke som spøgelsesbukke, som man typisk kun får at se på vildtkameraer.  I linket kan du også læse en plan for afskydningen af råvildt, som skulle give bedre chance for at reviret får medaljebukke. Mere eller mindre utilsigtet har vi faktisk fulgt den plan.

Mine jagtvenner har travlt med at sende MMS med deres trofæer, denne fem-seks årige buk blev skudt i Bjerregrav Mose, at dømme efter antallet af MMS´er er der blevet skudt mange store bukke i år, og jeg håber snart, at det bliver min tur til at sende en MMS retur med en flot nedlagt buk, helst den revirhævdende medaljebuk.

buk

Pragtvandnymfe – eller hvordan naturen gavmildt deler et skud eventyr lige nu

Måske kender du allerede pragtvandnymfe? I så fald har du sikkert allerede i flere uger spejdet efter dem ved rindende åer, for de er intet mindre end magiske.

Hvis ikke du allerede kender dem, så læs lige med, for de er helt sikkert et nærmere bekendtskab værd. I virkeligheden synes jeg, at de er et af vores mest eventyrlige naturfænomener.

pragtvandnymfe

Arterne

Der findes to arter, og de lever ofte de samme steder. Blåvinget pragtvandnymfe er den du ser herover. Hele hannens vinge er meget smuk metallisk blå.

Blåbåndet pragtvandnymfe er den, som du kan se herunder. Og ja, de ligner hinanden. Ved blåbåndet pragtvandnymfe-hannen er vingen gennemsigtig, men med tydelige blå bånd/tegninger.

Begge er de lige smukke.

Begge får de dig til at føle, at du er med i Avatar eller en anden magisk og storslået fortælling, når de flyver om ørerne på dig.

pragtvandnymfe1

pragtvandnymfe3

Pragtvandnymferne er 3 år om at udvikle sig fra æg til smuk, smuk guldsmed. Som udvokset er levetiden ligeså kort, som guldsmeden er elegant i sommersolen. Sølle 3 uger bliver det til, i hvilken de skal nå at parre sig og lægge nye æg. Jeg tror ikke, de har tid til serielt monogami. 😉

Men de gør sig ikke på fotos, og de bør i høj grad nydes i virkeligheden, hvor deres luftakrobatik udgør den fineste flyveballet, jeg nogensinde har set. Jeg tog et par ubehjælpelige videoer med min telefons slowmotion funktion – dem kan du se herunder.

God fornøjelse – og tag endeligt børnene med. Pragtvandnymferne er nemme at se, så der er nærmest garanteret succes, og de hverken bider eller stikker.

Hvor finder jeg pragtvandnymfe?

Du finder dem stort set over alt i Danmark, hvor der er små til mellemstore vandløb, med iltrigt og køligt vand. Jeg så dem ved Klostermølle, som jeg skriver mere om en anden dag. Men hvis du bør i Østjylland er det et oplagt – og meget smukt sted – at tage hen at se dem.

En lektion i ydmyghed…

Jeg står på det, der føles som kanten af verden.

Klipperne er skarpe, vinden hård, og Nordatlanten banker kontinuerligt og ubarmhjertigt mod kanten. Jeg tænker på de mennesker, der har levet her for mange år siden. Hvordan har de kunnet det?

Lavaengene gør alt ufremkommeligt. Det tager mig en time at gå få hundrede meter. Stort set intet kan gro her, og selv om havet i princippet er et stort spisekammer, har det til alle tider på disse kanter også været en lumsk og farlig modspiller.

londrangar

Jeg er lillebitte her, og ydmygheden sniger sig ind på mig.

Jeg tænker på mit sidste indlæg om at vælge selv, og tænker på mit himmelråbende mangel på perspektiv. Ganske vist vælger jeg selv de små ting, arbejdsopgaver, hvordan jeg bruger min tid og så videre. Men langt det meste har jeg intet at skulle have sagt omkring.

Det er så tydeligt her på kanten af verden.

Jeg er født priviligeret. På et heldigt sted, på et heldigt tidspunkt. Jeg har hverken risikeret sult, kuldedød eller vulkanudbrud. Jeg har gået i skole, fået en uddannelse. Mad er noget, vi køber, og der er så meget af det, at vi har mere, end vi kan spise. Jeg har overlevet svære graviditeter, sygdomsforløb og alle mine børn er overlevet på grund af adgangen til lægehjælp. Jeg havde ikke klaret den her.

Jeg har meget at være taknemmelig for. Meget, som jeg ikke selv har valgt, men hvor jeg bare har været usandsynligt heldig. Jeg er et lille bitte skib på livets store hav, og det er nemt at komme til at bilde sig selv ind, at man er en dygtig sejler, når man i virkeligheden bare har været heldig med vejret.

Det minder de smukke basalt formationer ved Lóndrangar mig om. Jeg er ydmyg og taknemmelig – også for lektionen.

Enkelt lifehack – jeg vælger selv!

Jeg tror ikke, at der findes en hurtig vej eller en enkel opskrift på det gode liv.

Gid der gjorde, kan jeg tage mig i at tænke, når meningsløsheden ånder mig i nakken, modvinden blæser ubarmhjertigt og lidt for meget virker uoverkommeligt og svært.

Frugtræerne blomstrer - og jeg vælger selv

Men så alligevel. For lige der, når det er allersværest, skal jeg huske mig selv på, at jeg er faldet i en fælde. En fælde, der klapper umærkeligt bag mig, og som jeg kun kender alt for godt, men som jeg derfor også kender vejen ud af.

Jeg ved ikke, hvor den kommer fra, fælden, men jeg bærer den med mig i verden, og med jævne mellemrum falder umærkeligt og dybt ned i den.

Fælden er, at jeg tror, jeg skal alt muligt.

Fælden er, at jeg føler mig fanget af alt det, som jeg tror, jeg skal.

Fælden er, at jeg får lidt ondt af mig selv over alt det, som jeg tror, jeg skal. Deadlines, der presser. Arbejdsopgaver, der er komplekse. Krav om effektivitet og hurtighed, når alt i mig skriger på langsomhed og eftertænksomhed.

Frugtræerne blomstrer - og jeg vælger selv

Jeg vælger selv…

Måske kender du også den fælde? Eller måske er det mest min egen?

Under alle omstændigheder vil jeg gerne dele vejen ud af den. For det er en fælde. Tanken om alt det, som jeg skal, er ikke sand. Langt det meste af det, som presser mig, er noget, som jeg aktivt selv har valgt, og hvor jeg jo bare kunne vælge anderledes.

Og når jeg i mine tanker skifter perspektivet fra “Jeg skal...” til “Jeg vælger…” er det som om de indre tektoniske plader flytter sig. Pludseligt mærker jeg energi fremfor opgivenhed. Pludseligt mærker jeg, at jeg er på vej til at tage magten tilbage, fremfor at lægge ansvaret fra mig.

For at komme ud af fælden, skal jeg i en periode være bevidst om mine tanker. Jeg skal bevidst og systematisk udskifte “Jeg skal...”, “Jeg bør...” og “Jeg må…” (indsæt selv sammenbidte tænder og et lidende udtryk i blikket) med “Jeg vælger…“.

For der er det vigtige med valg, at man kan sige nej. Det er ok, at sige nej. Det glemmer jeg, når jeg tror, jeg skal, jeg bør og jeg må.

Jeg skal jo ret beset ikke overholde den deadline, men jeg vælger at gøre det, fordi den artikel som jeg er ved at skrive faktisk giver mening for mig, og fordi den indeholder tanker, som jeg gerne vil dele med verden. Jeg kunne vælge anderledes. Jeg kunne vælge et arbejdsliv uden skriveopgaver, uden skrivemuligheder, men det har jeg ikke gjort. Jeg har valgt lige præcist dette liv.

Jeg kan vælge at insistere på langsommelighed. Jeg kan vælge at tage det hele i mit tempo og nå, det jeg så når. Jeg kan vælge at sige nej, når jeg bliver spurgt til arbejdsopgaver, som jeg ikke har tid til. Jeg kan vælge at passe på mig selv, før alt muligt andet.

Hver eneste dag har jeg chancen for at vælge og vælge om. Og jeg har derfor med jævne mellemrum brug for at minde mig selv om, at min verden er, som den er, fordi jeg med de vilkår jeg nu er givet, har valgt at gøre præcist, som jeg har gjort.

Måske trækker det op til at vælge om, men indtil da har jeg valgt netop dette.

Sort sol – lyset vender tilbage og stærene flokkes

Der har været stille på bloggen. Vinterstille.

Men nu er lyset vendt tilbage, og med lyset lysten, livet og energien.

stære sort sol tøndermarsken nationalpark vadehavet

stære sort sol tøndermarsken nationalpark vadehavet

stære sort sol tøndermarsken nationalpark vadehavet

Noget af det mest fantastiske ved at bo i Norden, hvor årstiderne skifter, er at få lov til at mærke, hvordan verden ligesom vågner på ny hvert eneste forår. Hvordan alt det grønne fortrænger mørket, og fuglenes stemmer indtager lydbilledet i naturen.

Jeg elsker det. Det er umuligt ikke at blive smittet af vitaliteten. Og forventningen om de lune lyse måneder, der ligger foran os blæser vinterstøvet af sjælen. Det er forår.

Endeligt!

Foråret har mange tegn. Et af de tegn, som jeg sætter særlig pris på og har nydt til fulde i påskeferien er de store stæreflokke, der samler sig ved solnedgang. Sort sol.

Det er en gåde, hvordan de koordinerer deres færden, og magisk hvordan de i den fælles indsats mod rovfuglene danner de mest fantastiske formationer i luften, før de går samlet til ro i sivene.

Men først samles de i trætoppene. Her sidder de så tæt, at man næsten tror det umuligt.

stære sort sol tøndermarsken nationalpark vadehavet

stære sort sol tøndermarsken nationalpark vadehavet

Og når de samlet letter, ser det næsten ud som om træet går i opløsning.

stære sort sol tøndermarsken nationalpark vadehavet

stære sort sol tøndermarsken nationalpark vadehavet

stære sort sol tøndermarsken nationalpark vadehavet

stære sort sol tøndermarsken nationalpark vadehavet

stære sort sol tøndermarsken nationalpark vadehavet

Det er så fascinerende. Se her, filmet med håndholdt mobil i gråvejr:

Men snyd ikke dig selv. Tag selv ud at se det. Stærene optræder igen i aften. 🙂