Tagged: anmeldelser

Get Running – min anbefaling af en løbeapp for begyndere

Det lå ikke lige i kortene, at jeg skulle begynde at løbe.

Jeg er godt og vel voksen, har båret og født fire børn, og jeg har efter fødslen af min næstældste datter – det var i ´98 – haft forskellige problemer med mit bækken.

I lang tid troede jeg, at det var umuligt for mig nogensinde at kunne løbe igen. Men en vintersæson med yoga stabiliserede mit bækken og ryg i en grad, så jeg turde prøve.

Min trofaste makker ud i det, der startede som et forsøg, men som hen ad vejen ændrede sig til uforfalsket løbeglæde og selvforkælelse er App´en ‘Get Running‘, der fås til både iPhone og Android.

getrunning

‘Get Running’ giver mig:

  • et simpelt løbeprogram med en progression, som jeg selv kan styre (hvis du følger programmet fra start til slut tager det 9 uger, og så kan du løbe 5 km – jeg havde brug for at tage længere tid om det, så jeg tog mig bare den tid, som jeg havde brug for. Alle ugers program kan løbes igen, indtil du er klar til at gå videre)
  • mulighed for at løbe til min egen musik
  • en venlig stemme i øret, der blidt fortæller mig, hvornår jeg skal løbe, hvornår jeg skal gå, og som hepper lidt ekstra, når det er hårdt

Det vigtigste for mig har været, at App´en gør det utroligt nemt for mig at hoppe i løbeskoene. Jeg skal ikke selv tænke på andet end at komme afsted og ellers nyde turen, og det er en befrielse.

En anden vigtig ting er, at den ikke har alle mulige og umulige funktioner, som jeg ikke orker at sætte mig ind i og som derfor potentielt kunne forhindre mig i at komme i gang.

Når jeg kan, kan alle.

‘Get Running’ får min varmeste anbefaling.