Tagged: Himmelbjerget

Sommerferie med børn i Østjylland?

Det er mærkeligt, som jeg er blevet hjemmeblind på det meget smukke Søhøjland, som jeg bor lige midt i. Heldigvis har jeg den seneste tid fået synet tilbage, så i dag vil jeg fortælle dig om de superfine tilbud til børn og barnlige sjæle, der er her i sommerperioden på Himmelbjerget.

Hver dag er der en aktivitet af den ene eller den anden slags. Ja, du læste rigtigt: HVER ENESTE DAG. Mange af aktiviteterne er gratis eller koster kun et symbolsk beløb, og du kan se listen lige her. I morgen er der fx. Sørøversjov inkl. skattejagt, og i overmorgen bueskydning og klatring.

I dag var der RayRay-koncert, og med en af de største RayRay fans i familien var det selvfølgelig vores valg – OG en fest. 🙂

Koncerten var gratis, solen skinnede og selskabet var usædvanligt dejligt. Yngsten var hurtig til at melde sig og blev derfor inviteret til at spille med på scenen – stor jubel!

Efter koncerten var der fri leg på legepladsen, mens vi voksne lige nåede at ordne en lille flig af verdenssituationen.

Og sådan kan en feriedag bruges så dejligt.

RayRay til Himmelhop 2018 - copyright Erika Brandt 2018

RayRay til Himmelhop 2018 - copyright Erika Brandt 2018

RayRay til Himmelhop 2018 - copyright Erika Brandt 2018

PS. Hvis du er mere til RayRay end til de andre Himmelhop-aktiviteter, skulle jeg hilse og sige, at han spiller i Klitmøller på fredag. 😉

 

En nat i shelter – et tip på kanten #4

Himmelbjergskovene er helt fantastisk smukke, og jeg sværger, at jeg var taget derud med underlag og sovepose for at finde et shelter at sove i. Og der skulle efter sigende være flere at vælge imellem.

DSC_6039Jeg travede og travede i den smukke skov, og jeg medgiver, at jeg ikke er den bedste til at finde rundt. I hvert fald fandt jeg aldrig noget shelter.

Til gengæld fandt jeg noget andet…

DSC_6041

DSC_6040En lille landsby af de skønneste, flyvende hængekøjetelte.

Teltene er spejdernes. De hører til Sletten, og de er ikke til offentligt brug, men jeg var træt i mine fødder, længtes afsindigt efter en nat i stilheden, og der var ikke en spejder i syne.

Jeg besluttede mig for at tage chancen med det fjerneste telt. Det hang fristende på en skråning i kanten af den lille trætop-landsby. Jeg listede forsigtigt op med underlag og sovepose og tænkte, at hvis der kom nogle, der skulle bruge teltet, måtte jeg bede om tilgivelse, pakke mine ting og liste af igen.

DSC_6044En lang historie kort. Jeg fik en uforstyrret nats søvn gyngende blidt mellem de gamle, smukke træer på Himmelbjerget.

Der var vanvittigt smukt, vanvittigt fredfyldt, vanvittigt meget dyreliv.

DSC_6036

DSC_6033

DSC_6022

DSC_6019

Jeg forlod teltet i ro og mag næste dag, og sendte en kærlig tanke til spejderne. Jeg håber, at de tilgiver mig, at jeg ikke kunne modstå fristelsen. De telte er de fedeste. Jeg har straks sat et på ønskesedlen, og hvis jeg får det, lover jeg, at spejderne også gerne må komme og sove i mit. 😉

I næste måned finder jeg et shelter. Et rigtigt et, selv om spejdernes telte garanteret frister igen.

——-

Dette indlæg er det fjerde af en serie. 12 sheltre på 12 måneder – fra april 2015  til marts 2016. Du kan se de andre indlæg i serien lige her.