Tagged: Højer

Må jeg foreslå en vandretur i Marsklandet?

Det er ingen hemmelighed, at jeg har en særlig kærlighed til Tøndermarsken. Det flade land, det rige fugleliv og stilheden. Der er højt til himlen her, og det gør det lidt nemmere at ånde frit, synes jeg.

Derfor er jeg også særligt glad for den nye vandresti i marsken. Og hvis du som jeg holder af at gå med det, der er, vil jeg anbefale dig at prøve den.

Når stien er færdig vil den være over 100 km lang, men lige nu er de første 54 km test-sti indviet og kan frit benyttes. Du kan læse mere om dem her.

Hvis du vælger at gå ruten, kan du undervejs komme med input, der kan gøre stierne bedre for brugerne. Du kan se her, hvordan du kan sende ideer ind gennem appen “FlagIt” – jeg har godt nok ikke selv prøvet det endnu, men jeg har en 6 årig, der helt klart gerne vil foreslå i en mere cykelvenlig belægning. 😉

Du finder informationsfolder om marskstien lige her. 

Der er mere end en million flyvende grunde til at gå morgentur i marsken…

Hvis du som jeg har fået spist lidt rigeligt og siddet lidt for stille i juletiden, vil jeg gerne anbefale en gåtur i morgenlyset i marsken.

Der er en stor luksus at lade øjnene hvile på det flade land og det rige dyreliv. Her til morgen mødte jeg et vanvittigt antal skræppende gæs, mens lyset langsomt skiftede. ‘Grå sol’ kaldes fænomenet, når de store flokke af gæs lægger fra land og fylder himlen med flaksende vinger og lyd. Det er så fascinerende og indtagende, at jeg nær havde glemt at tage billeder.

DSC_8644 (2)

DSC_8623 (1)

DSC_8626

DSC_8642 (2)

DSC_8656

Billederne her er taget i dag ved Margrethe Kog, sydvest for Vidåen. En del af området er vildtreservat, så vær opmærksom på skiltningen, hvis du bevæger dig der ud.