Tagged: kanel

Kanelsnurrer 2 – på pind og over bål

Man kunne jo også modificere dejen til Kanelsnurrer en smule, rulle dem om en pind og bage dem som et optimeret snobrød.

Oh jo, det kan man, og det gjorde vi, og vi sender anbefalingen videre.

DSC_5088

DSC_5095

DSC_5097

DSC_5104

DSC_5098

Jeg udelod ægget i dejen og udelod FRI margarinen i fyldet. Ellers gjorde jeg det samme som forleden.

Det bliver svært nogensinde at vende tilbage til den gamle type igen.

___________________________

Dette indlæg er oprindeligt bragt på min personlige blog: http://thinkingspace.dk

Mælke- og soyafri kanelsnurrer

Lad mig lige slå fast med de samme, vi er glade for mælkeprodukter her i huset. Meget glade. Der findes snart sagt ikke den ret, der i vores øjne ikke bliver bare en lille smule bedre af en klat smør, et skvæt fløde, en skive ost eller en top af creme fraiche.

Nu er det bare sådan, at det yngste medlem af familien ikke kan tåle mælkeprodukter. Og for lige at gøre udfordringen lidt større tåler hun heller ikke soyaprodukter. Så jeg er ved at lære at lave mad på ny.

Jeg er kritisk, og jeg går ikke kun nødigt på kompromis. Derfor kommer I ikke til at se de fleste af mine eksperimenter. Men når et eller andet lykkes, ja, så deler jeg selvfølgelig gerne, og de her kanelsnurrer er mindst ligeså gode som dem med mælk og smør.

Ingredienser:

5 dl. mandelmælk
42 g. økologisk gær (det er det, der er i pakken, smart ikke?)
1 økoæg fra en glad høne
1 kg mel (køb godt mel, det betaler sig)
150 g. sukker (måske brugte jeg rørsukker, det gør jeg nogen gange)
En god teske salt
1 dl. smagsneutral olie

Fyld:

Lige dele FRI margarine og sukker
Et ordentligt drys kanel

Dejen er en ganske almindelig gærdej, hvilket betyder at den profiterer af at blive arbejdet med og få tid. Jeg rørte dejen på min røremaskine og lod den stå og ælte, mens jeg smurte en mad til den yngste, betalte tre regninger over netbank, tømte postkassen og hørte en længere historie om et vildt sejt saksespark.

Derefter fik dejen lov til at hæve, mens vi tog en lur og rutsjede en tur – måske var det omvendt? Jeg tror ikke, det er vigtigt. 😉

I hvert fald stod den længe, nok et par timer, og den blev blød, fin og glat.

Derefter boksede jeg længe med at rulle den ud i en rektangel. Den var blød og elastisk, som når gærdej er allerskønnest, men det betød også, at den stædigt trak sig sammen efter hvert rul. Til sidst sejrede jeg.

Jeg puttede fyld ud over hele dejpladen, foldede den nederste trediedel op og den øverste ned. Rullede en smule igen. Skar dejen i lange strimler (20 strimler giver 20 fuldfede og ret store kanelsnurrer).

Jeg gjorde (ok, cirka) sådan her:

Så fik de lov til at hvile igen et par timer, mens vi gik og samlede appetit.

Og endelig blev de penslet og smidt i en 200 grader varm ovn i ca. 12 minutter. Er du færdig, de blev lækre!!! – og dagen derpå var de stadigt bløde og lækre.

___________________________

Dette indlæg er oprindeligt bragt på min personlige blog: http://thinkingspace.dk