Tagged: Lille Frø

Sommerferietips: De bedste e-lydbøger til børn

Jeg elsker at rejse, og jeg elsker at have mine børn med på rejse. I år har vi været langt ude på landet i Tyrkiet, derude hvor internettet er sporadisk, og den eneste adspredelse er bølgernes skvulpen og solen, der går ned bag bjergene.

At rejse med børn kræver lidt forberedelse, og den bedste forberedelse, jeg kan gøre mig, er at supplere vores samling af gode e-lydbøger og lægge dem på telefonen hjemmefra.

E-lydbøger er en fantastisk opfindelse i mine øjne. Du kan bruge dem, som almindelige e-bøger og læse dem op for dine børn, men ungerne kan også selv afspille lyden og altså få historien læst op.

Gode historier er den vildeste luksus, og vi nyder dem både sammen og hver for sig her i familien. Gode historier giver ilt til hjernen, motionerer følelsesregisteret og giver liv til samtalerne. Gudskelov for ferier, hvor der er god tid til at nyde og dele gode historier.❤️❤️❤️

E-lydbøger
Der blev svømmet med havskildpadder og oplevet store ting, men når indtrykkene er rigelige, er det fantastisk at kunne slappe af fra alt det fremmede med velkendte e-lydbøger.

Vi brugte e-lydbøgerne, til at fordrive tiden i den kilometerlange kø i lufthavnen, på flyet (det er altså svært at være 4 år og sidde stille i et fly i flere timer), når der lige skulles slappes af i middagstunden og når ventetiden på maden blev lige lidt for lang.

Herunder finder du nogle af vores bedste læseoplevelser denne sommer. Du må meget gerne dele dine egne anbefalinger i kommentarfeltet, for vi er altid på udkig efter nye gode historier.

E-lydbøger

  1. Lille Frø. Vi vender altid tilbage til Lille Frø af Jacob Martin Strid. Det er den skønneste historie om en lille frø, der bare ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt. Heldigvis kan man kun elske Lille Frø på trods af, at han kommer til at sætte ild til skolepsykologens hår og tisse i hans taske *fnis*. Du kan finde Lille Frø på e-bog herDen koster 37,95 og så kan den til gengæld ikke slides op. Jeg tror, vi har læst vores mere end 100 gange.
  2. Drengen, der ville smage en kebab. En anden tilbagevendende favorit er Drengen, der ville smage en kebab af Kim Langer. Lillebror inspireres af storebror til at tage på et lille madeventyr for at smage en kebab. Imidlertid udvikler eventyret sig, og lillebror får smagt det dejligste mad fra alle verdenshjørner. Den koster 43,95 kr – Mums kebab!
  3. Vitello gør en god gerning. I virkeligheden elsker vi alle Vitello-bøgerne, men hvis vi skal fremhæve en enkelt, har vi i denne sommer grinet og gyset, når Vitello af et rent hjerte forsøger at gøre gode gerninger sammen med Møgungen William, der er blevet spejder. Det går selvfølgelig helt, helt galt uanset hvor velmenende, drengene er. Vitello gør en god gerning er skrevet af Kim Fupz Aakeson og Niels Bo Bojesenden koster 41,95 kr og kan hentes på et øjeblik lige her.
E-lydbøger
Når alt er udsolgt sidst på dagen, slappes der af med en god historie.

__________________

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.