Tagged: løbelykke

Om overraskende, insisterende løbeglæde

2013 blev det år, hvor en uventet, men vedholdende og meget velkommen løbeglæde sneg sig ind på mig.

Jeg havde ikke set det komme. Slet ikke.

Jeg har aldrig tænkt på løb som værende noget i sig selv. Jeg har tænkt det, som et middel til noget andet; bedre kondition, at kunne flytte sig på håndboldbanen, få forbrændt nogle kalorier etc.

Sådan har jeg det ikke mere. Nu vil jeg bare gerne løbe, fordi jeg får det så helt afsindigt godt af det. Stressen forlader hjernen, kontorspændingerne forlader kroppen, jeg får lys, luft, plads og duft. Naturen kommer tæt på, og det føles som om krop og sjæl synkroniseres, og jeg er blevet dybt afhængig af det.

Mobilbillede fra løbetur i Tøndermarsken 31. januar
Mobilbillede fra løbetur i Tøndermarsken

Nytårsaftensdag var jeg ude at løbe på digerne i Marsken.

Det var en lidt pudsig oplevelse, for kontrasten mellem det stille flade land og byen, der netop den dag var under kraftig beskydning var stor.

Jeg endte i noget, der lignede en spurt, hvor jeg zigzaggede mellem unge, der var i gang med at skyde nytåret ind, ud af byen. Og da jeg nåede op over det inderste dige ramte roen mig med stor styrke. Solen tittede frem i glimt og spejlede sig i alt det våde.

Det er lykke. Løbelykke.

I morgen skriver jeg lidt om den app, der har givet mig uvurderlig hjælp og støtte til at komme i gang med at løbe. Jeg er ikke i tvivl om, at når det netop denne gang er lykkedes mig at finde løbeglæden, skyldes det først og fremmest min virtuelle løbetræner, der har gjort det nemt for mig.