Tagged: RayRay

Sommerferie med børn i Østjylland?

Det er mærkeligt, som jeg er blevet hjemmeblind på det meget smukke Søhøjland, som jeg bor lige midt i. Heldigvis har jeg den seneste tid fået synet tilbage, så i dag vil jeg fortælle dig om de superfine tilbud til børn og barnlige sjæle, der er her i sommerperioden på Himmelbjerget.

Hver dag er der en aktivitet af den ene eller den anden slags. Ja, du læste rigtigt: HVER ENESTE DAG. Mange af aktiviteterne er gratis eller koster kun et symbolsk beløb, og du kan se listen lige her. I morgen er der fx. Sørøversjov inkl. skattejagt, og i overmorgen bueskydning og klatring.

I dag var der RayRay-koncert, og med en af de største RayRay fans i familien var det selvfølgelig vores valg – OG en fest. 🙂

Koncerten var gratis, solen skinnede og selskabet var usædvanligt dejligt. Yngsten var hurtig til at melde sig og blev derfor inviteret til at spille med på scenen – stor jubel!

Efter koncerten var der fri leg på legepladsen, mens vi voksne lige nåede at ordne en lille flig af verdenssituationen.

Og sådan kan en feriedag bruges så dejligt.

RayRay til Himmelhop 2018 - copyright Erika Brandt 2018

RayRay til Himmelhop 2018 - copyright Erika Brandt 2018

RayRay til Himmelhop 2018 - copyright Erika Brandt 2018

PS. Hvis du er mere til RayRay end til de andre Himmelhop-aktiviteter, skulle jeg hilse og sige, at han spiller i Klitmøller på fredag. 😉