Tagged: shelter

I shelter med børn – gode råd til den første tur

Det er dejligt at sove i shelter. Roen, den friske luft, nærværet og naturen er skønt for både store og små. Men hvis du ikke har været i shelter med børn før, er det en god ide at forberede dig hjemmefra, så I får den bedst mulige oplevelse.

Hvis du er erfaren shelterbruger, synes du sikkert, at det er helt naturligt bare at hive ungerne med. Men hvis du selv er lidt uvant med at være så tæt på naturen, har jeg i denne artikel samlet en række gode råd til første gang du er af sted med børn.

Shelter med børn - shelterpladsen i Vrads
Vi har slået os ned på pladsen, og endnu er vi alene. Senere kom et par cyklister og en vandrende familie også til.

Hvilket shelter skal jeg vælge til shelter med børn?

Hvordan finder jeg ud af, hvor der er sheltre? Jeg bruger altid de offentlige sheltre, de er gratis og ligger typisk meget dejlige steder i den danske natur. Du finder en oversigt over Naturstyrelsens sheltre på på deres hjemmeside, som du finder lige her. Du kan også installere shelter-appen, der er gratis, men ikke altid helt opdateret. Shelter-appen finder du her. Vær opmærksom på, at nogle sheltre kan bookes, og at dem der har booket naturligvis har fortrinsret til shelteret. Derfor er det selvfølgelig en god ide at booke, hvor det er muligt. 😉 Læs mere om de shelterpladser, som vi har besøgt her.

Vælg et shelter, der ikke ligger for langt væk. Hvis det er din første tur med relativt små børn, er det en god ide at vælge et shelter, der ikke ligger alt for langt væk hjemmefra. Hvis vejret udvikler sig anderledes, end du har regnet med, eller hvis der sker noget andet uforudset, er det rart at vide, at I kan tage hjem, få varmen, finde roen og bare prøve igen en anden gang.

Vælg en shelterplads med adgang til toilet og rindende vand. De første par gange jeg var af sted med børn havde jeg en tendens til at tage rigeligt med. Så for ikke at gøre det unødigt svært for mig selv, vælger jeg altid en shelterplads med adgang til toilet og rindende vand. Så slipper jeg for at skulle slæbe en stor, tung dunk med vand med. En del shelterpladser har også adgang til brænde, hvilket også er en klar fordel.

Shelter med børn
En shelterplads tæt ved havet giver mulighed for strandture. Her plukker Ellen de smukke blomster fra Strandkål – stænglerne kan i øvrigt tilberedes og spises og smager lidt som asparges.

Hvad skal jeg tage med, som vi kan spise?

Vælg noget dit barn/dine børn kan lide. Første gang i shelter er der rigeligt med nye indtryk for et små mennesker, derfor er det en god ide, at vælge “et sikkert hit” hvad angår mad. Ingen mad er “forkert” sheltermad, og det meste kan enten tilberedes eller varmes over et bål.

Gør det nemt for dig selv. Sørg for at den første tur i shelter ikke bliver en gastronomisk arbejdslejr. Gør det nemt for dig selv. Går du efter suppe, må den gerne komme fra en pose. Pølsehornene må du gerne have bagt hjemmefra, og ligger der et pizzaria tæt på, kan man endda hente aftensmaden her. Sagen er, at jo mere energi, du kan frigive til at være nærværende med dine unger, spille lidt bold, eller samle stem og skaller langs stranden, jo bedre.

Tag nok med – også af hyggemaden. Vi bruger mere energi, når vi er i naturen. Når vi ovenikøbet er et nyt sted og måske for første gang i livet skal sove ude, bruger vi endnu mere. Hav med så ingen går sukkerkolde. Tilbyd gerne både måltider, mellemmåltider og lidt chokolade ind imellem.

Drikkevarer. Kaffe, te, saftevand – husk både voksne og børn.

Shelter med børn
Det er hyggeligt at lave snobrød. I vores familie holder vi af at lave dem som kanelsnurrer på en pind.

Hvad skal jeg have med til overnatningen?

Soveting, der passer til årstiden. Nu snakker vi om første overnatning i shelter, og derfor er det selvfølgeligt smart at tage af sted i sommerhalvåret. Du får brug for en madras eller et underlag til både dig selv og hver af børnene. Hertil kommer en sovepose eller dyne samt en hovedpude + eventuelle uundværlige tøjdyr.

Sovetøj. Mine børn sover uroligt. Det betyder, at jeg ikke kan regne med, at de nødvendigvis bliver helt nede i soveposen hele natten, selv om jeg putter dem grundigt derned om aftenen. Derfor insisterer jeg på, at de sover i langt uldundertøj. Jeg anbefaler uldtøj fra Joha, for så ved jeg, at de kan holde varmen, selv om de får sig ormet ud af soveposen i søvne: uldbluse fra Joha, uldbukser fra Joha. Det er også en god ide med en tynd uldhue, hvis det bliver koldt om natten.

Gummistøvler. Når duggen falder bliver græsset vådt. Derfor er det vigtigt at have gummistøvler med for at holde fødderne tørre. Kulden kommer krybene med fugten, så det er vigtigt at holde sig tør for at kunne holde sig varm.

Andet jeg skal huske?

Vi er alle forskellige, og nogle har brug for langt mere end mig, og andre har givetvis brug for mindre. Men herunder er min basis-huskeliste til overnatninger med børn.

Praktisk huskeliste:

  • En god lommelygte, evt. pandelygte, hvis du er alene voksen og har brug for at kunne få lys og have hænderne fri på samme tid.
  • Et Trangia-sæt er næsten uundværligt, og den første ting jeg som shelter-begynder ville investere i.
  • Sprit til Trangia-sættet
  • Tallerkner, kopper, bestik (Søstrene Grene, Tiger og Ikea har billigt plastic eller melamin-service), pyt det hele i en balje, så har du også noget at vaske op i.
  • Skærebræt og køkkenkniv
  • Lidt sulfo, en klud og et viskestykke
  • Optændingsbriketter, aviser og en lighter
  • En rulle toiletpapir og vådservietter
  • Poser til skrald
  • En mobil, der er ladet op (sæt den evt. på flytilstand, når du ikke bruger den, så holder batteriet længe, og I slipper for at blive forstyrret på jeres sheltertur ;-))
  • Evt. en powerbank til mobilen, så du kan lade den op igen.
  • Evt. dolke og bøger til at slå dyr, fugle og planter op i.

Har vi glemt noget i ovenstående? Skriv det i en kommentar til indlægget.

… og så er der vist ikke andet tilbage end at ønske jer en rigtig god tur! 😀

Shelter med børn

__________________

Mereafdetgode.dk er en blog om det gode liv tæt på naturen. Følg os på Facebook, hvis du vil have tips og inspiration til at nyde og bruge naturen mere i hverdagen.

Dette indlæg indeholder et eller flere affiliate link, der giver os kommission, hvis du køber noget. Vi linker kun til vores foretrukne webshops, og når du køber noget gennem et affiliate link, støtter du vores arbejde.

En nat i shelter – blodmånen var det mindste ved Brigsted, Horsens fjord #6

September måneds sheltertur gik til shelterpladsen ved Brigsted på nordsiden af Horsens fjord. Vejret var klart og hele to månefænomener havde meldt deres ankomst. Jeg syntes, at det var en glimrende lejlighed til at tage i shelter, sådan at jeg kunne sætte vækkeuret og se månen uden at skulle gøre stort andet end at slå øjnene op. 😉

Jeg valgte shelteret ved Brigsted primært, fordi jeg gerne ville se månen over vand, og når man bor i Østjylland og gerne vil have vand i syd-vestlig retning, så er der ikke så mange muligheder. Anyway, Brigsted viste sig at være et fantastisk valg, så jeg kommer helt sikkert tilbage igen.

skarv ved Brigsted

Shelteret ligger lige ud fra Vorsø, der er totalt fredet, og som beboes af Danmarks største skarvkoloni. Så der er liv i luften ved Brigsted, og billedet herover burde være med lyd. 5000 skarv siger en del.

Brigsted, Horsens Fjord

Selve shelterpladsen ligger genialt for overnatninger her i ydersæsonen, for den ligger både helt ud til fjorden, men på samme tid i læ, da der er bevoksning hele vejen rundt.

Et kærestepar sad og hyggede ved bålet på pladsen, da jeg kom. De overlod bålet til mig, da de gik, og stilheden sænkede sig, mens lyset langsomt forsvandt, skarvene gik til ro, og supermånen viste sig på himlen.

Supermånen set fra Brigsted

Jeg fik ikke fotograferet måneformørkelsen af flere grunde. Men mest fordi jeg fik uventet og meget velkomment besøg af min lillesøster, og det gav så meget mere mening at sidde med hende ved bålet og snakke om store spørgsmål.

Da min lillesøster kørte igen ved 6-tiden var det næsten blevet for sent til at gå i seng igen, så jeg blev ved bålet og ventede på solopgangen.

Shelteret ved Brigsted

Shelteret ved Brigsted

Shelteret ved Brigsted

Fakta:

Hvor: Ved Brigsted, nordsiden af Horsens Fjord

Beliggenhed: Meget tæt på Horsens fjord med kig til skarvkolonierne på Vorsø, men skærmet for vinden af bevoksning hele vejen rundt. Det er et dejligt sted!

Faciliteter: 1 shelter men god plads til at slå telte op, så medbring telt, hvis du vil være helt sikker på, at der er plads til dig. Bålplads med rigelige mængder brænde til fri afbenyttelse. Borde/bænkesæt man kan spise ved. Toilet og drikkevandspost.  Læs mere om naturen i området via linket herunder.

Flere informationer: Klik her.

DSC_6336

DSC_6344

DSC_6351

DSC_6386

DSC_6405 (1)

DSC_6416

DSC_6417

DSC_6420

DSC_6421 (1)_______

Dette indlæg er det sjette i en serie. 12 sheltre på 12 måneder – fra april 2015  til marts 2016. Du kan se de andre indlæg i serien lige her.

En nat i shelter – skønne, nye “tipi-sheltre” ved udmundingen af Randers fjord #5

August måneds sheltertur gik til den yderste ende af Randers fjord for at prøve de fine, og lidt spøjse Fjord-Sheltre tæt på Udbyhøj.

Shelterne er bygget som stakke af bundgarnspæle, for at de skal falde naturligt ind i kystmiljøet. Man har stablet bundgarnspæle på denne måde i umindelige tider, og når man færdes langs fjorden ser man dem stadigt de tipi-lignende stakke mange steder.

Shelter ved Udbyhøj

12047534_10154305282912366_9637949_n

Det pudsige design betyder, at åbningen i shelteret er mindre end i de klassiske shelters, og selvom det skærmer lidt for udsigten, skærmer det jo også for vinden, så jeg tænker, at man kan forlænge shelter-sæsonen lidt i disse.

Designet betyder også, at man kan stå op inde i shelteret. Det er rart og gør alting lidt nemmere – specielt tænker jeg, at det er en fordel, hvis man har helt små børn med, der skal have hjælp til omklædning og putning. Sådan her se shelteret ud indeni.

Shelter ved Udbyhøj

Fakta:

Hvor: Ved havnen, Udbyhøj Syd

Beliggenhed: Ud til udmundingen af Randers fjord. Udsigt over fjorden. Det er et dejligt sted!

Faciliteter: 3 sheltre – god plads til tre store familier. Bålplads  og borde og bænke – tag dit eget brænde med. Toilet og håndvask med vand, der kan drikkes. Der er også en lille legeplads til de mindste. Hvis du fisker, skulle det være et fint sted at smide en line i vandet. Læs mere om naturen i området via linket herunder.

Flere informationer: Om de nye fjordsheltre – klik her. Om den helt særlige natur ved udløbet af fjorden – klik her.

Sheltre ved Udbyhøj

Sheltre ved Udbyhøj

Sheltre ved Udbyhøj

Sheltre ved Udbyhøj

_______

Dette indlæg er det femte i en serie. 12 sheltre på 12 måneder – fra april 2015  til marts 2016. Du kan se de andre indlæg i serien lige her.

En nat i shelter – at gemme sig for verden #3

Den opmærksomme læser har måske opdaget, at vi “skylder” juni måneds indlæg i vores serie om 12 sheltre på 12 måneder.

Vi har skam været af sted, men bagefter blev jeg lidt i tvivl. Kan jeg skrive om det?

Sagen er den, at sheltersæsonen er gået ind. Det at overnatte i sheltre er blevet enormt populært, og det forstår jeg jo godt. Men for en som mig, der tager i shelter for at undgå selskab, er det en udfordring.

Jeg tror, jeg var omkring 5 shelterpladser med mennesker på dem alle, før jeg fandt shelteret her.

Shelter - mereafdetgode.dkOg det er ikke et offentligt shelter. Det står udenfor skovskolen, Eldrupgård, men jeg tog mod til mig og spurgte, om det var ok, at jeg overnattede i det. Det var det heldigvis.

Så jeg fik en overnatning i de smukke Løwenholmskove med fri udsigt til stjernerne og kun forstyrret af den lille kat, der muligvis plejer at have et uforstyrret hvilested i shelteret og som tydeligvis var mildt irriteret over at få uindbudte gæster.

Fakta:

Hvor: Skovskolen, Eldrupgård – det er IKKE et offentligt shelter

Beliggenhed: Dybt i de smukke Løwenholmskove

Faciliteter: 1 shelter, 1 bålsted, en bålhytte. Jeg fik lov til at bruge toilettet på skovskolen. Under alle omstændigheder kræver en overnatning her, skovskolens velvillighed.

Flere informationer: Nej

Shelter - Eldrupgård

Shelter - Eldrupgård

Snog - Eldrupgård

Snog - Eldrupgård

Shelter - Eldrupgård

Shelter - Eldrupgård

Shelter - Eldrupgård_______

Dette indlæg er det tredie af en serie. 12 sheltre på 12 måneder – fra april 2015  til marts 2016. Du kan se de andre indlæg i serien lige her.

En nat i shelter – havluft og solnedgang #2

April måneds shelterovernatning smagte af mere. Meget mere faktisk.

I mit stille sind lovede jeg mig selv mere. Mere ro, mere frisk luft, mere stilletid. Mindst én nat om måneden og et nyt shelter hver gang.

Det blev ultimo maj, før jeg kom af sted, men mit løfte til mig selv hjalp mig, og det fortrød jeg ikke.

Jeg tog til Rygård Strand. Da det vigtige for mig er aflading og opladning, er det altafgørende, at det er nemt at komme af sted. Derfor hentede jeg en pizza i Randers og sparede mig selv for planlægning af og arbejdet med at lave mad. Pizzaen spiste jeg, mens jeg så solen sænke sig i havet.

DSC_4864

DSC_4872

DSC_4871

DSC_4873

Fakta:

Hvor: Rygård Strand

Beliggenhed: På toppen af Djursland med udsigt over havet

Faciliteter: 2 sheltre – god plads til to familier. Bålplads – tag dit eget brænde med. Toilet og håndvask med vand, der kan drikkes. Hvis du fisker, skulle det være et fint sted at smide en line i vandet.

Flere informationer: Klik her.

DSC_4902

DSC_4910

DSC_4911

DSC_4912

DSC_4880

DSC_4888

_______

Dette indlæg er det andet af en serie. 12 sheltre på 12 måneder – fra april 2015  til marts 2016. Du kan se de andre indlæg i serien lige her.